Forside * Featured

Netflix tester ekstra betaling for deling af abonnement

-

Streaminggiganten vil gøre det let og billigere for folk at få deres egne abonnementer, hvis de lige nu blot logger på med en anden brugers login.

Netflix sætter langsomt, men tilsyneladende ganske sikkert, ind mod snyltere. Det er omtrent et år siden, at vi så de første tiltag, hvor delt brug af en Netflix-konto blev mødt med en besked om at seeren bør starte sit eget abonnement.

Annonce:

Her et år senere er Netflix klar med næste skridt i kampagnen for at begrænse deling af abonnementer. Ligesom det ovennævnte initiativ, er der dog kun tale om en test, og danske Netflix-brugere behøver foreløbig ikke panikke, hvis farmor har ”lånt” ens login-informationer.

Den nye test foregår i Mellem- og Sydamerika, nærmere betegnet i Costa Rica, Peru og Chile. Men eftersom der er tale om en konstant bevægelse hen imod eliminering af delte Netflix-abonnementer, er det nok alligevel værd at kigge på, hvad Netflix tester dernede. Det kan nemlig sagtens være de forhold, som danske Netflix-brugere vil blive mødt med på sigt.

Ifølge Variety vil Netflix prøve noget, der lidt ligner en Spotify-model. Som det vil være de fleste bekendt, bekæmpede Spotify abonnementsdeling ved at udbyde forskellige modeller, hvor f.eks. et Family-abonnement kan deles af flere, og der er en “Duo”-model for par, der bor sammen.

 

Tilføj en bruger for en tyver

I Netflix’ version vil man kunne tilføje brugere til hovedabonnementet ved at betale et mindre beløb ekstra om måneden. I Costa Rica er dette beløb lige under tre dollar, eller lige under 20 kroner for hver bruger, der tilføjes.

Disse brugere får så, hvad der reelt svarer til et unikt Netflix-abonnement, med egen profil, eget login, og egne anbefalinger. Netflix vil også gøre det lettere for folk, der måske har en profil på en anden persons abonnement, at overføre denne profil til et særskilt abonnement.

På den måde mister personen ikke sine anbefalinger og sin Netflix-kø, selv om vedkommende køber sit eget abonnement. Disse tilbud vil naturligvis poppe op i et vindue hos brugeren, hvis Netflix opdager – eller mistænker – at der er tale om et delt abonnement.

Netflix har for nylig hævet priserne i mange af sine markeder, inklusive Nordamerika og Danmark. Disse tiltag kan derfor ses som en måde at dæmme op for eventuel øget deling af abonnementer som følge af prisstigningerne.

 

Se også

Nu stiger prisen på Netflix

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.