Stephen Wilhite blev 74 år og døde af COVID 19-relaterede komplikationer.
Det er næsten umuligt at forestille sig, at Stephen Wilhite ikke har bidraget til dit liv, hvis du læser disse sider. Hvis du gør, betyder det nemlig, at du bruger World Wide Web, og formentlig har gjort det i nogle år. Hvis ikke nogle årtier.
Uanset hvad, så vil din susen rundt på nettet næsten uvægerligt have resulteret i, at en GIF er poppet op på din skærm. Enten i form af et stillbillede eller i animeret form med flere stillbilleder, der vises lige efter hinanden. Formatet understøtter nemlig begge dele.
Det sidste er et af de egenskaber, der gør GIF, eller Graphics Interchange Format, til noget særligt. Muligheden for at placere adskillige stillbilleder efter hinanden var endda en del af den allerførste GIF-specifikation, der blev publiceret 15. juni 1987. Det skete efter, Stephen Wilhite havde opfundet GIF’en derhjemme og tog den med hen på sit job hos CompuServe.
CompuServe blev startet i 1969 var oprindeligt en såkaldt timesharing-tjeneste (en slags tidlig cloud-server med en række services), der i 1987 havde udviklet sig til hvad vi i dag kalder en dial-up-tjeneste. Altså en central server, man forbandt sig til via et modem, men som ikke var forbundet til andre netværk og derfor ikke var en Internet-server (det kom senere).
Kompressions-pionér
CompuServe var en af flere af den slags tjenester (Commodore 64-entusiaster husker måske den britiske tjeneste CompuNet, der udelukkende servicerede ”brødkasser”), hvor den online-kultur, der senere flød over på Internet, blev udviklet. Det betød blandt andet udveksling af billeder, og det var her, GIF kom ind i billedet.
Siden alting dengang foregik med endog meget langsomme modemforbindelser, tog det ofte ret lang tid blot at hente et billede. I 1987 var det hurtigste modem, som almindelige mennesker havde råd til, et 2400 baud-modem. Sådan en fætter kunne overføre data med hele 19,2 kbit/s. Det siger siger selv, at billed-datakompression var nødvendig.
Og derfor kom Stephen Wilhite på GIF-idéen. Det gav mulighed for i højere grad at bruge billeder i alt fra forum-posts til e-mails, og var dermed med til at skabe grundlaget for det ”grafiske interface” til Internet, World Wide Web, der lanceredes kun få år senere. Som mange sikkert husker, var tidlige websites netop overplastret med animerede GIF’er af dansende bananer og ”under construction”-animationer.
Men GIF-formatet blev også længe brugt til de gængse billeder, der gjorde WWW grafisk intuitivt, fra knapper til fotos. Siden blev JPEG og PNG mere populære og GIF’erne gik en overgang i glemmebogen. Lige indtil sociale medier, begyndende med Tumblr, genoplivede GIF’er som animerede videoklip.
Sådan udtales GIF
Og sådan bruger vi GIF’er i dag, ofte som såkaldte ”Reaction GIFs”. Det er de GIF’er, vi bruger som en slags levende emoji til at illustrere en følelsesmæssig tilstand, det kan være svært at formidle i primært tekstbaserede miljøer såsom messenger-klienter og visse sociale medie-posts. Disse kan som bekendt hentes direkte fra tastaturet på de fleste smartphones.
Med andre ord gjorde Stephen Wilhite en hel masse for at berige vores online-liv, da han fandt på GIF. I 2013 modtog han en særlig Webby-pris for sine bidrag, og han benyttede her lejligheden til at understrege noget, der åbenbart har gået ham på siden de tidlige dage. Det handler om hvordan GIF udtales.
Modsat hvad mange tror (inklusive undertegnede journalist indtil for et par år siden), så udtales GIF nemlig ”djif” og ikke med samme G-lyd som i ”giraf”. Det kan virke mærkeligt, eftersom g’et kommer fra ”Graphics”. Men Stephen Wilhite gjorde en del ud af at insistere på ”djif”-udtalelsen.
Bl.a. for at udbrede brugen af GIF på CompuServe, tilbød tjenesten grafikprogrammet CompuShow, og i programmanualens FAQ står det klokkeklart, hvordan skaberne mente, det skulle udtales: ”JIF”. Angiveligt var det blandt andet for at hylde en yndlingsspise blandt Wilhite og hans kolleger: peanut butter af mærket JIF.
Stephen Wilhite døde 14. marts. Hans hustru tog forståeligt nok en uge til at komme sig tilstrækkeligt over tabet, før hun bekræftede nyheden overfor den amerikanske radiostation NPR. 1. marts klagede Stephen Wilhite over at han havde det rigtig skidt og blev kørt på hospitalet. Det viste sig at være COVID-19, og Wilhite blev indlagt med det samme. To uger senere forværredes Wilhites symptomer og kort efter gik han bort.
Her modtager Stephen Wilhite sin æres-Webby:
