Forside * Featured

TV 2 Play øger streaming-kvaliteten

-

TV 2 Play har hævet kvaliteten på live tv streaming. Senere følger on-demand.

Det er blevet bedre at se live tv på TV 2 Play. Her over de seneste måneder er kvaliteten hævet.

Annonce:

“Vi har i løbet af de seneste tre måneder blandt andet udrullet forbedringer, der markant har løftet billedkvaliteten på TV 2 PLAY ved at øge bitraten på alle vores live-streams til 5,4Mbps”, fortæller TV 2s Head of Streaming & Video Platform, Rasmus Lund-Petersen, til Flatpanels.

Bitraten på alle kanaler på TV 2 Play (TV 2, News, Sport, Sport X, Zulu, Charlie, Fri og Oiii) lå tidligere med en streaming-kvalitet på ca. 3,2 Mbps. Nu er den hævet med ca. 70% til ca. 5,4 Mbps.

Lige nu sender kanalerne i 720p/50 men der er forberedelser i gang til at rykke op på 1080p/50. E-sportskanalen CS:GO kører med 1080p og en bitrate på 8 Mbit/s.

On-demand indholdet vil også blive løftet i kvalitet.

“Desuden har vi på vores CS:GO-kanal yderligere øget videoopløsningen til 1080P og hævet bitraten til 8Mbps. Samme fokus har vi på vores VOD-indhold, hvor vi ligeledes løbende øger bitraten og opløsning”, slutter Rasmus Lund-Petersen overfor Flatpanels.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.