En kunstig intelligens, der med hjælp fra dens skaber har søgt om copyright på et kunstværk, er blevet afvist af USA’s copyrightmyndigheder.
Nu kommer der formentlig ekstra fut i debatten om robotters rettigheder og hvornår en intelligens ikke længere er så kunstig, at den kan formenes adgang til lovfæstede, menneskelige privilegier.
Den amerikanske copyright-myndighed har netop offentliggjort sin beslutning angående, hvorvidt en kunstig intelligens kan søge om at få beskyttet sine kunstværker mod uretmæssig kopiering. Det mener US Copyright Office ikke, at den kan.
Ifølge copyright-myndigheden skal et kreativt værk have et element af ”menneskeligt ophav” for at kunne beskyttes med copyright. Med andre ord kan kreative værker skabt uden menneskelig indblanden ikke copyright-beskyttes. I hvert fald ikke i skaberens eget navn.
Aber kan for eksempel være temmelig kreative, men har ikke krav på copyright-beskyttelse i USA. Det blev fastslået, da aben Naruto, der tog selfie-billedet herunder med udstyr efterladt af en naturfotograf, tabte flere sager ved copyrightmyndigheden og domstole i perioden 2017-2018.
Simulations-kunst
I den sidstnævnte sag var det udslagsgivende, at amerikansk lov generelt ikke tillader dyr at anlægge søgsmål mod andre. Hvis copyrightlovgivningen ikke var til stede, og sagen skulle afgøres i en civil retssag i stedet, ville et dyr derfor ikke kunne anlægge sag. Denne logik blev overført til copyrightlovgivningen i Naruto-sagen.
Den seneste afgørelse handler dog som nævnt ikke om et dyr, men om en kunstig intelligens (AI). AI’en, der er tale om, er baseret på en algoritme, der hedder Creativity Machine. Den er skabt af AI-forskeren Dr. Stephen Thaler, der også tidligere har forsøgt at få en opfindelse skabt af en AI patenteret under AI’ens navn.
Kunstværket, der er tale om i den pågældende sag, kan ses herover. Værket hedder ’A Recent Entrance To Paradise’ og er fremkommet under en simulation udført af Creativity Machine, der viste, hvad der sker i en menneskehjerne, kort før den dør.
Stephen Thaler kunne naturligvis have søgt om copyright-beskyttelse eller patent i eget navn som repræsentant – eller måske endda værge – for AI’en, men hans juridiske pointe er netop at AI’er bør kunne opnå samme retsbeskyttelse som mennesker i visse tilfælde.
Det sidste er et spørgsmål, som universitetsforskere og AI-aktivister har debatteret i årevis. Den seneste dom kan muligvis hælde mere benzin på debat-bålet.
