Forside * Nyheder

HBO Max udvider: 15 nye lande i Europa og 6 mere på vej

-

Den 8. marts udvider streamingtjenesten HBO Max i Europa.

Efter at have åbnet HBO Max sidste år, i de markeder hvor HBO allerede var repræsenteret (Norden, Portugal og Spanien) så er turen nu kommet til at HBO Max rykker ind i flere europæiske lande. Det skriver Reuters.

Annonce:

Den 8. marts 2022 åbner HBO Max i: Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Holland, Kroatien, Moldova, Montenegro,Nordmakedonien, Polen, Portugal, Rumænien, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn

Senere på året følger Grækenland og Tyrkiet, samt yderligere 4 lande som der endnu ikke er sat navn på. Det er planen at HBO Max skal være repræsenteret i 190 lande i år 2026.

Lande som Storbritanien, Tyskland og Italien får tidligst adgang til HBO Max til næste år. Årsagen er at HBO har en deal med Sky, som opererer i de lande.

I Portugal bliver prisen 5,99 euro, svarende til ca. 45 kr/måned. Der kommer dog et introtilbud hvor adgang købes til 3,99 euro, svarende til ca. 30 kr/måned.

Da HBO Max blev lanceret herhjemme i slutningen af oktober 2021, og her var åbningstilbudet 39,50 kr/måned mod normalt 79 kr/måned.

Det særlige ved HBO’s åbningstilbud herhjemme var at det gælder ‘hele livet’, dvs. enten indtil abonnementet opsiges – eller til der hvor HBO Max lukker og bliver til noget andet.

Se også: HBO Max kan allerede være på vej i graven

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.