Med sine effekter til ’2001’, ’Blade Runner’ og ’Nærkontakt af tredje grad’ dannede Trumbull skole for, hvordan specialeffekter i film har set ud i et halvt århundrede.
Der er en scene i Stanley Kubricks banebrydende rumfilm ’2001: A Space Odyssey’ fra 1968, hvor en kuglepen svæver i vægtløs tilstand, fordi ejermanden, Heywood Floyd, er faldet i søvn i sit rumskibssæde. Floyd er på vej op til månen, men heldigvis kommer stewardessen lige forbi og sikrer, at han ikke mister sin kuglepen.
I dag er det en effekt, stort set alle kan lave på en computer, måske endda på en smartphone. Men i 1968 var det temmelig umuligt at gøre uden snore, der typisk ville være synlige på en eller anden måde, for eksempel på måden, kuglepennen ville dingle i luften. Pennen svæver imidlertid præcis sådan, som vi siden har set objekter svæve i optagelser fra vægtløse situationer.
Det var detaljer som denne, der i 1968 fik de fleste til at falde på halen over ’2001: A Space Odyssey’, der dermed indvarslede en helt ny æra, når det kom til science fiction-film, der foregik i rummet. Og så er vi ikke engang begyndt at tale om filmens mageløse rumskibsmodeller og den hjerne-smeltende ”Star Gate”-sekvens i filmens sidste akt.
Rumskibsmodellerne blev siden en direkte inspiration for George Lucas og hans hold på Industrial Light and Magic, da de arbejdede på ’Star Wars’-effekterne i 1976 og 1977. Faktisk ville Lucas have hyret manden, der stod bag effekterne i ’2001: A Space Odyssey’, men han var optaget af arbejdet på en anden film med masser af rumskibe.
Skabte det moderne rumfilm-look
Hans navn var Douglas Trumbull, og filmen han havde travlt med blev lavet af George Lucas’ gode ven, Steven Spielberg. Det var ’Close Encounters of the Third Kind’. Lucas måtte i stedet tage til takke med Trumbulls lærling, John Dykstra, og på den måde kom Trumbulls metoder og nytænkning alligevel i brug i ’Star Wars’-universet. Filmverdenen har nu mistet Douglas Trumbull, der døde mandag.
Selv om ’Close Encounters of the Third Kind’ var en stor succes, blev ‘Star Wars’ (som vi nu kender som ’Episode IV: A New Hope’) et endnu større hit. Begge film var, sammen med ’2001: A Space Odyssey’, med til at omdefinere, hvordan rumskibe og visuelle effekter så ud på film.
Prøv at tænke sci-fi-film fra 1950’erne og de tidlige 1960’ere, hvor rumskibe bogstaveligt talt ligner flyvende tallerkner. Og prøv så at sammenligne dem med de rumskibe, man ser i f.eks. ’2001: A Space Odyssey’, der ikke bare blev efterlignet i stort set alle lignende film siden, men også inspirerer virkelighedens rumfartøjer her et halvt århundrede senere.
Trumbull fortsatte dog med at skabe magi for øjenæblerne. Han stod også bag effekter i ’Blade Runner’ og den første ’Star Trek’-film, inden han besluttede sig for at hellige sig udvikling af teknologierne, samt skabe og drive virksomheder bag effekterne, i stedet for at skulle bakse med Hollywood-systemet. Han lavede kun få film siden, ofte i forbindelse med forlystelsesparker.
I årene siden har CGI overtaget størstedelen af effekterne i film, noget Trumbull aldrig har været glad for. Men selv computer-genererede effekter skylder Trumbull en hel del. Mange af koncepterne i moderne CGI er digitale versioner af metoder, Trumbull udviklede.
Douglas Trumbull døde af en kræftsygdom, han havde kæmpet mod i to år ifølge hans datter. Han blev 79 år.
Her er en hyldest til Trumbulls værker:
Her kan du se, hvordan kuglepens-effekten blev lavet i ‘2001: A Space Odyssey’…og hvordan simple idéer ofte er de bedste.
Og hvis du virkelig vil nørde igennem, er der her et halvanden time langt foredrag, hvor manden selv gennemgår sine ‘greatest hits’:
Her fortæller Trumbull om sine fremtidsvisioner:
