Forside * Featured

Dansk udviklet: Styr Hue-lyset fra en browser

-

En dansker har udviklet en browser-styring af Philips Hue lys

Der er mange måder at styre lyset fra Philips Hue. Der er app(s), stemme, begivenheder, timere, sensorer mv.

Annonce:

Men ikke fra en browser, før nu. Danske Jakob Frederik Lykke kastede sig over det projekt, og nu er første udgave klar. Han har valgt at udgive det som open source på GitHub, så andre kan bygge videre på det.

Modsat Hue app, så virker browser-løsningen kun hjemme på ens eget netværk, eller på et firma net. Applikationen taler lokalt sammen med Hue bridge.

Man kan ikke sætte timere, installere nye pærer el.lign. Det er alene en styring af lyset: Pærer, lamper, grupper, rum og scener.

 

Introduktion

Her fortæller Jakob om projektet (på engelsk).

 

Installation

Brug en Chrome-browser og peg den mod: Hue-Browser-Controller

Det er ikke lykkedes Jakob at få Hue bridge til at virke med en ‘sikker forbindelse’ (krypteret). Der er intet certificat på bridgen, til at oprette en https-forbindelse mellem browser og bridge.

Så for at fortsætte er man nødt til at bede Chrome browser tillade usikkert indhold for den side.

Tryk på den lille hængelås i venstre side i browserens adresselinje. Vælg Websiteindstillinger og her åbner indstillinger ‘Sikkerhed og fortrolighed’ for den webside. Sæt Chrome til at tillade ‘Usikkert indhold’ fra siden (det er kun den side som der åbnes for).

Nu kan applikationen scanne det lokale netværk efter Hue bridges.

Når fundet skal man trykke på den store blå knap på Hue Bridge, og så er applikationen tilføjet som en ekstra controller i ens Hue installation.

Herefter tryk ‘Login’ og lav et bogmærke eller genvej til siden.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.