Der er en 32-bits DAC indbygget, men bliver den udnyttet ordentligt med Bluetooth?
Astell & Kern er kendte for at lave udstyr, fans af god lyd kan tage med sig rundt i verden. De har for eksempel stædigt holdt fast i at lave selvstændige afspillere til musikfiler, inklusive mp3 og Wav/Aiff. De har også lavet musikservere til hjemmet med høj kvalitet – og høj pris.
Det kan måske overraske, at det har taget dem så lang tid at nå dertil, men nu har Astell & Kern lavet deres første, trådløse højttaler. Designet er rent, strømlinet og lugter lidt af skandinavisk stil, men det er lydkvaliteten, Astell & Kern markedsfører højttaleren på.
Den hedder ACRO BE100 og har nogle specificationer, der har fået undertegnede til at klø sig lidt i hovedbunden. Men måske ligger de ofte velfinformerede Rec-læsere inde med viden, der kan klare sagerne op. Hvis du gør, så smid endelig en kommentar i kommentarsporet.
Udstyrskategorien taget i betragtning er BE100 ganske fint bestykket. Den har Qualcomms CSR8675-chip ombord, som gør den Bluetooth 5.0-kompatibel og i stand til at dekomprimere SBC-, AAC-, aptX HD-, og LDAC-datastrømme med dedikeret hardware.
Stærk DAC – men bliver styrken udnyttet?
Efter dekompression sendes det nu ukomprimerede signal videre til en 32-bits DAC, der omformer data til lyd og sender det ud via en 55W-forstærker, der er sammensat af en 25W-forstærker til lave frekvenser og to 15W-forstærkere til de høje. De lave frekvenser sendes ud gennem en fire-tommers kevlar-woofer og to 1.5-tommers silk dome-tweetere.
Det giver ifølge Astell & Kern et frekvensspektrum mellem 50Hz og 20KHz. Det lyder fornuftigt, selv om der nok ikke sættes ret meget kraft bag ved de dybe frekvenser under 200Hz som BE100 leverer. Som regel er stereolyden det første offer for, når ting skal være transportable, og det kan vi formentlig også forvente her.
Men den 32-bits DAC, som Astell & Kern sætter forrest i markedsføringen får næppe ret meget lejlighed til at konvertere 32-bits datastrømme. De to aptX HD- og LDAC-codecs kan kun levere op til 24-bits lyddata med en sample rate på hhv. 48 og 96 KHz.
En transmission af en ukomprimeret 24/96 lyd-datastrøm kræver 4,5 Mbps, men Sony påstår at LDAC-codec’et kan levere en lydkvalitet på den anden side af dekomprimeringen, der svarer til kvaliteten før kompressionen ved en båndbredde på 990 kpbs. Det er samtidig den højeste båndbredde som de ovenstående codecs påstår at kunne udnytte.
Flaskehals
Bluetooth 5.0 kan uanset hvad kun levere 2 Mbps. Så det store spørgsmål er, hvorfor der er behov for en 32-bits DAC? Denne kapacitet ser ud til aldrig at blive udnyttet? Astell & Kern har prissat højttaleren i den høje ende, den koster 499 dollar, svarende til cirka 3.325 kroner før told, moms, etc.
Når man tager dette i betragtning, kunne en 24-bits DAC ikke have gjort den mere prismæssigt tilgængelig for et større marked? Det lyder fint, at der er en 32-bits DAC i højttaleren, men hvis flaskehalsen for den gode lyd sidder i Qualcomm-chippen og Bluetooth 5.0, lyder det mere som marketing-gas. Måske er der tale om en DAC med en lavere bitrate, men med et 32-bits filter.
Måske forventer Astell & Kern at kunne opgradere Qualcomm-chippen, f.eks. til næste år, og har blot bygget et fundament til fremtidige modeller. Eller måske er det som nævnt blot bare manglende viden fra denne journalists synspunkt. Hvis det sidste er tilfældet, så smid endelig korrektioner i kommentarsporet.
