Disney og Pixars nye animationsfilm, Turning Red, sendes direkte på streaming udenom biograferne.
Når næste animerede film fra Pixar sendes på gaden, så bliver det ikke i en biograf at den kan opleves. Det Disney-ejede studie har valgt at sende filmen direkte på streaming på Disney+.
“Disney+ abonnenter verden over tog begejstret i mod Pixars Oscar-vindende “Soul” og den anmelderroste “Luca”, dengang de havde eksklusiv premiere på tjenesten, og vi ser frem til at give dem Pixars næste fantastiske spillefilm Turning Red”, fortæller Kareem Daniel, chef for Disney Media & Entertainment Distribution, i en udmelding.
Det er coronasituationen der igen sender en Pixar film udenom biograferne og direkte på streaming.
“I lyset af den forsinkede genopretning af billetsalget, især for familiefilm, er fleksibilitet fortsat kernen i vores distributionsbeslutninger, da vi prioriterer at levere det enestående indhold fra The Walt Disney Company til publikum over hele verden”, slutter Kareem Daniel.
Om Turning Red
Mei Lee er en selvsikker nørdet 13-årig pige, som er splittet mellem at være sin mors pligtopfyldende datter og ungdommens kaos. Hendes beskyttende, hvis ikke lidt overbærende mor, Ming, er aldrig langt fra sin datter – en uheldig realitet for teenageren.
Og som om ændringer i hendes interesser, forhold og krop ikke var nok:
Når hun bliver for ophidset, hvilket sker ret ofte, så bliver hun til en kæmpe rød panda. Hvordan det hænger sammen, det giver traileren herunder nogle hints til.
Trailer
Tilgængelighed
Turning Red får premiere på tjenesten Disney+ d. 11. marts 2022