Apples pudseklud blev revet væk efter lanceringen, men nu er den (endelig) på lager igen.
Da Apple i oktober 2021 lancerede deres nye MacBook Pro-modeller med egen M1 Pro/Max CPU, der lavede de også en stille lancering af et tilbehør.
Et tilbehør der skulle vise sig at blive ret populært blandt Apple-brugere: En pudseklud.
“Pudsekluden er lavet af et blødt materiale, der ikke ridser. Den kan bruges til sikker og effektiv rengøring af enhver Apple-skærm, inklusive glas med nanotekstur”, lød det fra Apple.
Pudsekluden blev revet ned fra hylderne hos Apple efter lanceringen, og snart var der 8 ugers leveringstid, snart endnu længere. Men nu er den (endelig) på lager til levering nu og her.
Apple fortæller i øvrigt at kluden ikke kun er til MacBook Pro, men kan benyttes sammen med alle Apple-produkterne, også iPhone og iPad.
Pris og tilgængelighed
Apple pudseklud kr. 179,-
Find den i Apple-butikken.