Snart vil iPhone kunne ansigtsgenkendelse med masker, dog kun nyere iPhones.
Brugere af iPhone med ansigtsgenkendelse, det Apple kalder Face ID, genkender nok situationen med at ansigtsgenkendelsen fejler, hvis man bærer mundbind.
Brugere af både iPhone og Apple Watch har dog kunnet få iPhone til at åbne, hvis et parret Apple ur allerede var åbent. Altså lade uret godkende at telefonen måtte åbne.
Men nu ser det ud til at Apple endelig kommer med en løsning, hvor ansigtsgenkendelsen i Face ID også virker selvom man har en maske – et mundbind – på. Det kommer med iOS 15.4, det skriver 9to5mac.
Med ophævelsen af restriktioner for Danmark er det måske ligegyldigt indenlands lige nu og her, men så kan det bruges ved rejser hvor mundbind fortsat kræves, eller hvis corona måtte vende tilbage i en ny variant senere, som kræver restriktioner med mundbind genindført.
Der er dog en begrænsning: Det virker kun på nyere iPhones og iPads. Det kræver som minimum en iPhone 12-model.
Apple forklarer at scanningen af ansigtet, udenfor selve masken, kræver en del flere kræfter i den mobile enhed. Derfor begrænses ‘Use Face ID with a Mask’, som funktionen hedder på engelsk, til enheder udstyret med en kraftig ‘beometrisk’ chip. Den chip kan klare den udvidede scanning, uden at det koster unødigt på tiden som tager at godkende personen på ansigtet.
Apple har lige frigivet iOS 15.3. Hvornår næste 15.4 udkommer, indeholdende ansigtsgenkendelse med mundbind, må vi vente at se.