Forside * Featured

IKEAs Sonos-højttaler til reol og væg opdateres

-

Ny udgave af IKEA Symfonisk højttaler til reol og væg

Hvis der kigges på den danske hjemmeside fra IKEA, så er reol-højttaleren i Symfonisk-serien nu væk fra sortimentet. Kigges i stedet på de svenske IKEA-sider, så dukker der en ny model op under nyheder.

Annonce:

IKEA Symfonisk generation 2, til reol og væg, ser dog ud til at følge designet fra 1. generation.

Det fremgår ikke af den nye produktside hvilke ændringer der er, udover at den nye 2. generation har sænket stand-by-forbruget, fra 5,5 watt i 1. generation til 2,15 watt i 2. generation.

Ja, så er der også forskel på type-betegnelsen. Hvor 1. gen. hedder E1801, så hedder 2. gen. E1922.

Det fremgår ikke af IKEAs foreløbige information om der er andre forskelle imellem 1. generation og 2. generation. Men IKEA arbejder jo på at blive grønnere, så måske har det været et krav at få sænket stand-by-forbruget på deres netværks-forbundne produkter.

Vi afventer at IKEA og Sonos slipper mere information om hvad 2. generation af Symfonisk reol/væg-højttaler indeholder.

Se også: TEST: IKEA SYMFONISK Reolhøjttaler med Sonos til rigtig attraktiv pris (1. gen)

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.