I år kommer der 42″ og 97″ fra LG i G2-serien af OLED TV, og displays med højere lysintensitet.
LG fortsætter navngivningen af OLED TV hvor modelnummer følger det år modellerne er lanceret, eksempelvis C9 i 2019, CX i 2020, C1 i 2021 og nu C2 i 2022. Årets modelserier er:
A2, B2, C2, G2 og Z2
De første fire modelserier er 4K UHD OLED TV mens Z2 er et 8K UHD OLED TV. Det skriver Flatpanels.
De største nyheder er nok at G2-serien i år kommer i en større 97″ udgave og en 83″, mens C2-serien får en lille 42″ udgave. C2-serien får også EVO-displayet med mere lysintensitet på modellerne fra 55″ og opefter.
G2-serien (Gallery design) får et OLED Evo-panel med ‘Brightness Booster’, hvilket er et nyt OLED-display med køleelement og højere lysintensitet.
Både C2 og G2 får en smallere ramme. Hvor den var 10,2 mm i 2021-modellerne skrumper den ind til 6 mm i 2022-modellerne.
Andre nyheder i 2022-modellerne
LG C2, G2 og Z2 kommer med en opgraderet Alpha 9 Gen 5 chipsset hvor der er en forbedret ‘Dynamic Tone Mapping Pro’, som er den algotitme som justerer lysniveauer ved HDR-indhold samt LGs seneste AI (kunstig intelligens) til bearbejdning af video og lyd.
I entrylevel serien A2 er det en Alpha 7 Gen 5 videoprocessor.
Fra C2 og opefter vil der være HDMI 2.1 porte som understøtter 4K/120Hz og VRR (Variable Refresh Rate), Filmmaker Mode, Dolby Vision, Dolby Atmos samt menuen Game Dashboard.
En anden nyhed er at smart-tv-delen, baseret på webOS 22, nu får brugerprofiler. Hver profil får personlige anbefalinger til indhold og der kan vælges hvilke apps og tjenester hver profil har adgang til. Så nu kan der være en profil til børnene og en anden til far og mor.
En senere opdatering til C2- og G2-serierne vil gøre det muligt at dele de tilgængelige tv-kanaler med en anden LG skærm i huset.
En anden opdatering som kommer senere er understøttelse af Matter, som er den nye fælles standard for smarthjem, med støtte fra Google, Apple, Amazon og mange flere.
LG 2022 OLED
Serie | Størrelse | Skærm |
---|---|---|
A2 | 48" | 4K OLED |
55" | 4K OLED | |
65" | 4K OLED | |
77" | 4K OLED | |
B2 | 55" | 4K OLED |
65" | 4K OLED | |
77" | 4K OLED | |
C2 | 42" | 4K OLED |
48" | 4K OLED | |
55" | 4K OLED Evo | |
65" | 4K OLED Evo | |
77" | 4K OLED Evo | |
83" | 4K OLED Evo | |
G2 | 55" | 4K OLED Evo G med Brigthness Booster |
65" | 4K OLED Evo G med Brigthness Booster | |
77" | 4K OLED Evo G med Brigthness Booster | |
83" | 4K OLED Evo G med Brigthness Booster | |
97" | 4K OLED Evo G med Brigthness Booster | |
Z2 | 77" | 8K OLED |
88" | 8K OLED |
Kilde: Flatpanels
Pris og tilgængelighed
LGs 2022 OLED TV lanceres til foråret, præcise datoer kendes ikke endnu.
Priserne er ikke offentliggjort endnu.
- Prisregn til LG OLED TV på årets CES 2022
- Intelligent VR-armbånd lader dig droppe controllerne
- Nye Technics-hovedtelefoner spiller i op til 60 timer på en opladning
- Samsungs nye, buede 55″-monitor kan bruges lodret
- Så gabende tom var CES i år
- Google lover glattere integration af stort set alt
- El-bilrevolution: Elektrisk firhjulstrækker udsolgt på 12 sekunder
- Volvo først med Google Home-integration
- Razers gamer-mundbind forstærker stemmen op med en højttaler
- CES: Vilde laptop-designs fra ASUS og Lenovo