Mens Apple fortsætter med at omstille Mac til sine egne Apple Silicon-processorer, har Intel travlt med at opgradere deres egne produkter, og nu forlader Apples direktør for Mac System Architecture, Jeff Wilcox, virksomheden for at gå over til Intel.
Hos Intel vil Wilcox blive “Intel Fellow” og fungere som teknisk chef for design engineering-gruppen, og Wilcox annoncerede karriereskiftet i et par indlæg på LinkedIn, hvor han først annoncerede sin afgang og senere afslørede sit skifte til Intel. Før sin afgang i denne måned havde Wilcox arbejdet på Apples Mac System Architecture-team i over otte år.
Læs også: Intel: Ny Core i9 CPU slår Apple M1 Max
På sin LinkedIn-profil oplyser Wilcox, at han “ledede overgangen for alle Macs til Apple Silicon”, herunder arbejdet med M1-chippen og T2-sikkerhedschippen. I sidste måned skrev Wilcox på LinkedIn om sin tid hos Apple:
Det har været en utrolig oplevelse, og jeg kunne ikke være mere stolt af alt det, vi har opnået i min tid der, og det kulminerede med Apple Silicon-overgangen med M1, M1 Pro og M1 Max SOC’er og systemer. Jeg vil savne alle mine Apple-kolleger og -venner meget, men jeg ser frem til den næste rejse, som starter ved årets begyndelse. Der kommer mere på vej!
Nu ved vi så at den nye rejse ender hos Intel, hvor de nok godt kan bruge inspiration til at lave nye chipset. Apple har mistet en håndfuld ingeniører fra sit SOC-team i løbet af de sidste to år. Nogle andre er endt hos Qualcomm.