Forside * Featured

Sprænger Tesla i luften: For dyrt at skifte batterier

-

En ældre finsk Tesla ender sine dage med 30 kg dynamit

En Finne fandt det for dyrt at skulle skifte batterierne i den 8 år gamle Tesla, så bilen endte med at ende sine dage i en eksplosion.

Annonce:

Tuomas Katainen er nu ex-Tesla ejer. Han havde en Tesla Model S fra 2013, men nu har han skaffet sig af med den.

Han var ikke en tilfreds Tesla-ejer. Han havde købt en brugt Tesla, og de første cirka 1.500 km forløb uden fejl, men derefter begyndte fejlkoderne at dukke op. Han fik bilen trukket hen til et Tesla værksted og efter at de havde haft den til tjek i 30 dage så kom beskeden:

Du er nødt til at bekoste en udskiftning af alle batterier. Pris mindst € 20.000, svarende til omkring 150.000 kr, og han skulle spørge Tesla om lov til at foretage den reparation.

Det ville han ikke at betale. Så bilen blev afhentet igen uden reparation.

Nu stod han med en –  for ham – ubrugelig Tesla, og han besluttede sig at sprænge bilen i luften. Her allierede han sig med Pommijätkät, en YouTube-kanal hvor folkene bag arbejder med sprængstoffer i forskellige situationer, og de var med på ideen.

De fandt et sted i nærheden af den sydfinske by Jaala. Her riggede de bilen til med 30 kg dynamit, lavede forskansninger, opsatte kameraer mv. – og toppede det med en dummy-dukke med Elon Musks ansigt.

 

Screenshot fra YouTube
Screenshot fra YouTube

Video

Her er den video som endte på YouTube-kanalen. Hvis det kun er selve eksplosionen der er interesse for, så spol hen til 4:44

 

Denne artikel er en del af serien: Elbiler

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.