Forside * Featured

Nu kommer der afgift på smartphones, tablets, computere og harddiske

-
Foto: Shutterstock.com

Per 1/1 2022 bliver det lidt dyrere at handle elektronik som kan lagre fra privatkopiering

Blankmedieordningen er blevet revideret. Det er den lov som tidligere lagde en afgift på VHS-bånd, kassettebånd, skrivbare DVD’er og CD’er, og som nu blevet udvidet til at omfatte flere elektronikprodukter.

Afgifterne er oprindelig indført for at give kunstnere kompensation for privatkopiering. Når man optog noget privat, og brugte et af de afgiftpligtige medier, så gik der en sum penge tilbage til rettighedshaverne.

Annonce:

Siden ordningen så sit lys første gang er forbruget af VHS-bånd, kassettebånd, skrivbare DVD’er og CD’er faldet drastisk, og efter flere års tilløb er den nye lov klar.

Lovændringen betyder at fra 1. januar 2022 vil der lægges følgende afgifter på:

  • Harddisk på eller under 128 gb: Kr. 4,-
  • Harddisk over 128 gb: Kr. 16,-
  • Tablet: Kr. 45,-
  • Smartphone: Kr. 45,-
  • Bærbar computer: Kr. 45,-
  • Stationær computer: Kr. 45,-

Efter vores oplysninger vil afgiften først blive lagt på i butikkerne. Så vejledende priser fra producenterne vil være uden afgiften, og så opkræves afgiften ude i forhandlerledet.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.