Forside * Nyheder

Glædelig jul fra recordere.dk

-

Hele teamet bag recordere.dk ønsker alle vores læsere og forumbrugere en rigtig glædelig jul.

Endnu et år, der har stået i COVID 19’s og chip-manglens tegn, men det skal denne julehilsen ikke handle om.

Annonce:

Normalt ville vi lige nu udover at gøre klar til juleaften have travlt med at forberede vores tur til Las Vegas og CES. Det sker ikke i år. Selvom CES har besluttet at gennemføre en stærkt nedskåret version, så bliver vi hjemme, og dækker CES fra Danmark. De fleste leverandører streamer deres events til pressen, men vi kommer naturligivis til at savne de tætte billeder vi normalt får ved at være der.

Nogle af de mest spændende produkter i år har været de nye M1 chips fra Apple, der kom til de nye MacBook Pro. De mange spændende smartphones og den fortsatte stigning i interessen for Hi-Fi produkter. De penge vi ikke kan bruge på ferier og rejser bruger vi på gaver og forbrugerelektronik til hjemmet.

Måske der også er forbrugerelektronik under dit juletræ. Uanset, så rigtig glædelig jul fra recordere.dk. Og tusinde tak for du deltager på vores sider.

Varme julehilsener

Morten Bay, Morten Stjernholm, Kristian Bech, Jens Hummelmose og Lars Ladingkær

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.