Forside * Nyheder

Elgiganten brager derudaf, og tangerer omsætningsrekord

-

Elgiganten kommer stærkt ud af 1. halvår 21/22 med tangering af 20/21 rekorden.

Elgiganten havde rekordvækst på hele 16% med samme antal butikker fra 19/20 til 20/21 og fastholder niveauet i 1. halvår 21/22. Omsætningen stiger med 1% i første halvår og lander dermed på 3,5 mia. DKK.

Annonce:

Peder Stedal, adm. direktør, sætter ord på det første halve år: ”Jeg er rigtig godt tilfreds med vores halvårsresultat. Det er flotte tal, når man sammenligner med 2020, som var et helt ekstraordinært år. Corona, hjemmearbejdspladser og stor stigning i vores onlinehandel til følge – samt udbetaling af feriepenge – prægede i den grad vores 2020 resultat. Derfor glæder det mig at se, at vi stadig formår at fastholde niveauet sammenlignet med resultaterne fra samme periode sidste år.”

 

Peder Stedal, adm. direktør Elgiganten Danmark

Satsning på online og varehuse er vinderformularen

”Vores vinderformel, som består af en kombination mellem online, fysiske varehuse samt personlig og dygtig rådgivning, fortsætter med at skabe gode resultater. På trods af den udfordrende pandemiperiode vi har været igennem, formår vi endvidere at løfte vores kundetilfredshed, der er steget til over 94% i 1. halvår. Selvsagt er det noget, jeg er utrolig tilfreds med,” fortæller Peder Stedal.

Medarbejderne er en af de medvirkende årsager til de flotte resultater, pointerer Peder Stedal: ”Jeg er utrolig stolt af Elgigantens 2.300 ansatte. Hver eneste dag lægger de en kæmpestor indsats, og vi ville ikke have opnået de samme resultater uden dem. Gennem både 2020 og 2021 har vi klaret os gennem dage, uger og måneder med nedlukninger, skiftende forhold og restriktioner. Alligevel er vi kommet stærkt ud på den anden side, sammen.”

 

Finland halter efter

Elkjøp koncernen kom ud med et samlet resultat på det nordiske marked på i alt 23,3 milliarder NOK i første halvdel af regnskabsåret 21/22 og et driftsresultat på 672 millioner NOK. En cementering af Elgigantens position som markedsleder i hele Norden.

Elgiganten vokser således på alle markeder, bortset fra i Finland, som viser en mindre tilbagegang på 2%. Danmark er vækstet med 1%, Norge med 3% og Sverige med 6 %.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.