Der var annonceret prisstigninger på op til 40 kr/måned, men for nogle kunder bliver det endnu dyrere at se TV fra YouSee
Tilbage i september kunne YouSee melde ud at ca. 80% af deres tv-kunder stod til prisstigninger på mellem 10-40 kr/måned. 10 kr. ekstra for grundpakken og 40 kr. ekstra for mellempakken.
Tidligere på måneden kunne YouSee så fortælle at Bland Selv-kunder stod til prisstigninger mellem 30-50 kr/måned. 30 kr. mere for Bland Selv 10, 40 kr. mere for Bland Selv 20 og 50 kr/måned ekstra for den store Bland Selv 36.
Nu er det så kommet frem at nogle tv-kunder kan se frem til en stigning på hele 69 kr/måned. Det skriver Flatpanels, efter at have modtaget en kopi af varslingsbreve som YouSee har sendt ud til tv-kunder.
Det er typisk kunder i en bolig- eller antenneforening, som har haft en god rabat på tv-pakkerne, som nu kan se ud til at skulle hoste op med mere for tv fremover. Så de billigste foreninger nu rykkes tættere på “normalprisen”.
Men 69/måned i prisstigning på TV må være noget nær ny rekord.