Implementeringen af codec’et begyndte sidste år på mobilfronten, men nu breder det sig til der, hvor det virkelig gælder.
”En eller anden dag beslutter MPEG-folkene sig for at benytte sig af sine patenter, og så er hele underholdnings-industrien på spanden”. Sådan sagde en filmklipper fra Hollywood til undertegnede skribent for mere end et årti siden. Han fik dog ikke ret.
Det, som filmklipperen henviste til, var rettighedshaverne bag mange af de patenter, der indgår i MPEG-baserede kompressionsstandarder som MPEG-2, H.264 (også kaldet MPEG-4), H.265 (også kaldet HVEC) blev brugt i den dengang helt nye streaming-industri. Disse patenter tilhører blandt andet Sony, Thomson og Mitsubishi Electric, og administreres af firmaet MPEG LA.
”LA” står i denne sammenhæng for ”Licensing Administrator”. Med andre ord har alle, der har villet benytte sig af de ovenstående standarder i princippet skulle indgå en licensaftale med MPEG LA først. Som mange Recordere-læsere nok ved, er dette dog langt fra sket i alle tilfælde. Men de tunge streaming-drenge, som f.eks. YouTube, var nødt til at gøre et eller andet.
Det er en af grundene til at Google i sin tid udviklede VP9-codec’et, der kunne encode, komprimere og decode YouTube-videoer uden at skulle betale noget til MPEG LA eller indgå nogle licensaftaler. VP9-codec’et var endda åbent og gratis, så andre kunne benytte det, hvis de ville.
Reddet af AV1
Men eftersom ikke alle havde lyst til at kaste sig i armene på Google på den måde (herunder Apple) var der generel enighed blandt spillerne i streamingmarkedet om, at en fælles standard måske var bedre. Af samme grund dannedes Alliance for Open Media (AOMEDIA) af de fleste store tech-giganter herunder Apple, Amazon, Facebook/Meta, Google, Intel og Samsung.
Med i gruppen var også Netflix, og siden er andre streaming-afhængige firmaer kommet med på vognen, såsom Hulu, BBC og Vimeo. Det er dog også karakteristisk, at AOMEDIA støttes af open source-organizationer som Videolan.org, der står bag den populære VLC-afspiller, samt Mozilla.
Sammen udviklede de det åbne AV1-codec, der blev præsenteret i 2018. Det nye codec vakte en del opmærksomhed, fordi det blev set som værende ultra-effektivt, når man sætter kvalitet i forhold til båndbredde-behovet. Ikke mindst skulle AV1-codec’et være klar til 8K-streams, når disse for alvor begynder at dukke op.
Allerede dengang erklærede Netflix, at de ville gå ”all-in” på AV1-codec’et. I februar 2020 blev AV1 så taget i brug af Netflix for første gang, og siden har de fleste Android-brugere streamet indhold encodet og komprimeret med AV1-codec’et på deres smartphones, hvis der stod Netflix på indholdskilden.
AV1 direkte til TV’et
Men nu er Netflix så klar til at tage det næste skridt. Netflix’ tekniske hold har i et blogindlæg afsløret, at de er begyndt at streame AV1-encodet indhold ud til TV-skærme. For at et TV eller en streamingboks skal kunne vise indhold i dette format, kræver det naturligvis, at der er en AV1-decoder indbygget af en eller anden art.
Det er der i de fleste 2021-modeller fra de store mærker, så længe, man holder sig oppe i den dyre eller halvdyre ende. Men hvis du skulle være fristet til at købe en model fra 2020 på tilbud eller på brugtmarkedet, er der noget længere mellem snapsene – så her skal du tjekke specifikationerne, hvis du vil fremtidssikre dit Netflix-abonnement.
AV1-codec’ets entré har ikke været uden kontroverser. F.eks. truer Google lige nu Roku med at trække YouTube-app’en fra platformen, fordi Roku nægter at gøre deres billigste streaming-sticks dyrere, fordi de skal kunne understøtte AV1. Google insisterer derimod på at bruge AV1 på YouTube, fordi codec’et bruger mindre båndbredde.
Amazons Fire TV Stick 4K Max, der blev annonceret for et par måneder siden, understøtter AV1-dekodning. NVIDIAs Shield-streamere understøtter også AV1, fordi de er baseret på Android. De fleste Apple-produkter kan decode AV1, men det sker via software og ikke via hardware, som det sker på mange Android-baserede produkter og visse TV-modeller.
