Forside * Nyheder

B&O lyd i koreansk tv-soundbar

-
AI Soundbar Max. Foto: SK Broadband

Bang & Olufsen i samarbejde med en koreansk tv-distributør om lyden i deres soundbar.

B&O lægger også navn til andres lydprodukter, og i Sydkorea er der glæde for det seneste samarbejde.

TV-distributøren SK Broadband har samarbejdet med Bang Olufsen om lyden i deres soundbar, som med indbygget Android TV fungerer som tv-boks.

Annonce:

“I samarbejde med det kendte luksuslydfirma Bang Olufsen kan vi nu tilbyde den bedste lydoplevelse i hjemmet”, fortæller Lee Sang Beom, produktchef hos SK Broadband, i en udmelding.

AI Soundbar Max. Foto: SK Broadband

B&O arbejdede tæt sammen med tv-distributøren omkring arkitekturen i soundbaren, og senere har lydingeniørerne fra Struer været med til at tune lyden.

“AI Sound Max soundbar er finjusteret af vores lydingeniører. Desuden har vi arbejdet tæt sammen med SK Broadbands leverandør (Foxconn, red.) om at udvikle lydarkitekturen for AI Sound Max. Resultatet er en stereo soundbar, der leverer en smuk akustisk oplevelse, der gør det muligt for brugerne at få mest muligt ud af deres yndlingsindhold”, fortæller Duncan McCue, Vice President, Brand Partnering Licensing hos Bang Olufsen, og slutter:

“Vi har en lang historie på det koreanske marked, og vi ser en bred tilpasning på tværs både vores hovedtelefoner, højttalere og tv. Vores samarbejde med SK Bredbånd betyder, at endnu flere forbrugere vil opleve Bang Olufsen lyd”.

Dette produkt kommer ikke til salg udenfor Sydkorea.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.