Forside * Nyheder

OnePlus lancerer i dag XPan Mode til OnePlus 9-serien

-

OnePlus lancerer i dag den nye fotofunktion XPan Mode til OnePlus 9-serien, der er udviklet i samarbejde med kameraproducenten Hasselblad. Med Xpan Mode får brugere verden over adgang til det ikoniske Hasselblad XPan kamera i deres smartphone.

XPan Mode er designet til at gengive den originale XPan-oplevelse, som mange fotoentusiaster kender fra Hasselblads XPan-kamera. Den nye fotofunktion bliver tilgængelig i OnePlus 9 og OnePlus 9 PRO.

“I samarbejde med Hasselblad har vi genskabt den legendariske XPan-fotooplevelse, der giver mulighed for at se sine billeder i 65:24 format, inden man skyder et panoramabillede i 30 mm og 45 mm. Ved at bruge XPan Mode kan brugerne se verden igennem et helt unikt objektiv, og vi glæder os til at se, hvordan brugere og fotografer vil tage imod det,” siger Hsiaohua Cheng, Head of Imaging i OnePlus i en pressemeddelelse til recordere.dk

Annonce:

 

Her er nogle funktioner i den nye XPan Mode

To brændvidder, der genskaber to klassiske objektiver fra Hasselblad XPan
Med sine to brændvidder på hhv. 30 mm og 45 mm, der minder om to klassiske objektiver på det originale Hasselblad XPan-kamera, får brugere mulighed for at tage panoramabilleder med et preview direkte fra den såkaldte viewfinder i OnePlus kamera-appen.

Et billedformat på 65:24, der muliggør unik historiefortælling
Billeder taget med XPan Mode har et billedformat på 65:24, hvilket er det samme som det originale Hasselblad XPan-kamera. Billederne taget i XPan Mode er beskåret fra det primære kamera på 48 MP og det ultra-brede kamera på 50 MP i stedet for standardindstillingen på 12 MP. Resultatet er et billede i høj opløsning på over 20 MP. XPan-billederne har derudover en opløsning på 7552 × 2798 på 30 mm og 7872 × 2916 på 45 mm.

 


Skru tiden tilbage med æstetiske sort/hvid billeder
OnePlus har i samarbejde med Hasselblad udviklet to filmsimuleringsprofiler til XPan Mode, der tilbyder billeder i hhv. farver og i sort/hvid. Med sort/hvid-indstillingen kan brugere tage en tur tilbage i tiden og skabe flotte fortællinger, om end det er portrætter, street fotografi eller arkitektur. Foretrækker brugere at tage billeder i farver, er disse blevet opdateret af Hasselblad, hvilket giver den en detaljeret og realistisk farveprofil.
En hyldest til filmhistorien


I XPan Mode vil det frosne billede, når lukkeren trykkes, først blive præsenteret som en negativ film, der udvikler sig til det billede, der skal gemmes på telefonen. Dette minder om det traditionelle filmkamera og er en hyldest til filmhistorien.

XPan Mode bliver tilgængeligt fra i dag med den nyeste opdatering til OnePlus 9 og OnePlus Pro 9-telefoner.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.