Det er ikke mange måneder siden at IKEA frigav deres Sonos billedramme, men det lader til at der er mere på vej – Næste generation af deres Symfonisk bordlampe er ved at være klar. Og denne gang med udskiftelige lampeskærme.
En bruger på det sociale medie Reddit har lækket billeder og dokumenter fra det portugisiske IKEA site, og det ser ud til at designet får noget af et løft. Oven i det har en twitter bruger (Janko Roettgers) lækket eksempler på skærme til den nye Symfonisk lampe.
Den nye IKEA Symfonisk lampe’s base kommer i to varianter – Sort og Hvid, og oven i det kan man så vælge mellem glas og tekstil til lampeskærmene.
Læs også: TEST: IKEA SYMFONISK Billedrammen – Trådløs musik-kunst
Både Airplay 2 og Multirum
IKEA Symfonisk bordlampe 2. generation kommer med Sonos S2 understøttelse, og får også Airplay 2 support.
Prisen på de nye udskiftelige skærme er 20 EUR (ca. 149,- DKK) for stofskærmen og 30 EUR (ca. 229,- DKK) for glasskærmen.
Prisen for højttaleren / lampen uden skærm står til 129 EUR (ca. 959,- DKK).
Den nye lampe er endnu ikke officielt annonceret af IKEA og Sonos, men da dokumenter og billeder nu er begyndt at dukke op på IKEA sites, kan der ikke være langt tid til at produktet kommer på markedet.