Forside * Nyheder

Her er iPhone 13 og 13 Mini – Hvad er nyt?

-

På dagens event fik vi endeligt bekræftet at næste model af iPhone hedder iPhone 13, og den kommer med A15 Bionic chipset.

Designet på iPhone 13 minder meget om forgængeren, så når det gælder design er det vist primært kamerabumpet der har fået et nyt layout. Men der er kommet flere nye farver.

Til gengæld er frontkamera og face-id blevet mindre, så du får mere plads til skærmen.

Annonce:

 

A15 Bionic og større batteri.

iPhone 13 og 13 mini kommer med A15 Bionic chipset som er med 5nm teknologi, og som på flere performance tests allerede har vist hvor pokalskabet skal stå.

6-kerner, med to high-performance kerner og 4-low power kerner. Den er op til 50% hurtigere end mange af sine konkurrenter. Oven i det har den fået en 30% hurtigere GPU.

 

Super Retina display

Skærmen understøtter HDR og op til 1200 nits. Den er med Apples eget OLED.

 

Nyt kamera

Apple mener selv deres dual-kamera er det mest avancerede på markedet, og opsamler op til 47% mere lys. Kameraet har en 1.7 lysfølsomhed, og både mini og iPhone 13 får samme sensorer.

 

På videosiden får man “Cinematic Mode”, som skulle kunne skabe endnu bedre videoer. Apple viste på præsentationen en video de havde skudt på iPhone 13, og det så imponerende ud. Den sørger selv for fokus holdes på det objekt man ønsker at filme. Skal blive sjovt at prøve når telefonen kommer.

Slut med 64GB modeller

Med iPhone 13 er det slut med modeller med mindre end 128GB lagerplads – Fremadrettet kommer iPhone 13 i 128GB, 256GB og den største med 512GB lagerplads.

 

5G med mmwave support i 60 lande

Apple har forbedret 5G supporten i flere lande, men om Danmark er klar før Apple, tvivler jeg på, men det skal blive spændende at se om danke udbydere snart er klar med mmwave.

 

Større batteri med længere batteriliv

På iPhone 13 Mini, får man 1,5 timers længere batteriliv, og på iPhone 13 får man hele 2,5 timers længere batteritid. Oven i det er der en del nyheder til Magsafe. som vi nok skal vende tilbage til når vi får officiel information fra Apple.

 

 

Pris og tilgængelighed

De danske priser er:

  • iPhone 13 Mini fra kr. 6.199,-
  • iPhone 13 fra kr. 6.999,-

Kan forudbestilles fra 17/9 med levering fra 24/9.

 

Farver: Lyserød, blå, midnat, stjerneskær og rød

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.