Disney dropper samtidige film-udgivelser for biografer og på streaming for i år.
Efter at have raget uklar med Scarlett Johansson og Hollywood, omkring streaming-strategi for Black Widow, der er Disney nu klar til igen at give biograferne eksklusive vinduer på filmene.
Disney har netop annonceret at alle deres resterende film for 2021 vil udkomme eksklusivt i biograferne. De fleste af filmene får 45 dage på de store lærreder, inden de rykker videre til andre distributionsformer.
En undtagelse er Disney-musicalen Encanto, der “kun” får en måned eksklusiv i biograferne fra 24/11, da den film skal nå at være klar til julens streaming på tjenesten Disney+
Disney film der får eksklusiv biografpremiere er:
- The Last Duel (US premiere 15/10)
- Ron’s Gone Wrong (US premiere 22/10)
- Eternals (US premiere 5/11)
- West Side Story (US premiere 10/12)
- The King’s Man (US premiere 22/12)
The Last Duel foregår i det 14. århundrede i Frankrig, og er seneste film fra Ridley Scott.
Eternals er en Marvel serie om helte der har beskyttet jorden siden menneskene kom til. Men så dukker de uhyrlige væsener, Deviants, op. Man troede de forlængst var forsvundet fra jorden, men nej og så må Eternals igen samles og forsvare menneskeheden.
West Side Story er klassiske fortælling om voldsomme rivaliseringer og ung kærlighed i 1957 New York City. Den nye udgave er med Steven Spielberg som instruktør.
The King’s Man er fortællingen om en samling af historiens værste tyranner og kriminelle bagmænd som samles for at planlægge en krig for at udslette millioner. Én mand er oppe mod tiden for at stoppe dem, og det bliver startskudet til det allerførste uafhængige efterretningsagentur.