Forside * Nyheder

Bingewatching er på tilbagetog i Netflix hjemland

-
Foto: Shutterstock.com

Amerikanerne binger væsentligt mindre på streaming nu

Da streaming tog fart og Netflix rullede deres ‘all-you-can-eat’ streamingtjeneste ud der opstod et nyt begreb: bingewatching

At binge er at se flere serieafsnit i træk, bare at lade afspilleren starte det næste afsnit når det andet er slut. Det blev en trend der kom med streaming-abonnementerne.

Annonce:

Men nu er binge kraftigt på retur i Netflix’ hjemland. Det viser den årlige rapport ‘US Media Consumption Report’ som analysefirmaet Attest står bag. Det er tredje år rapporten udgives, så nu er der mulighed for at følge ændringer i forbrug over flere år.

I rapporten kan udviklingen hos “super-bingerne” følges. Det er dem der en gang imellem ser +5 timers serier i træk. Den gruppe er kraftigt på tilbagetog.

Hvor det i 2020-rapporten var 25,9% af streamerne der kunne finde på at binge i +5 timer, så er det tal faldet til blot 12,4% i 2021-rapporten. Så ‘bingewatching’ som trend og forbrugsmønster er ved at glide ud i USA.

Vi ligger ikke inde med tilsvarende tal for Danmark.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.