IFI Audio har netop udgivet et nyt medlem i ZEN serien af de populære streaming produkter. Det nye familiemedlem har det sigende navn “Stream”
Højkvalitets Wi-Fi-audio-transport
Zen Stream er en Wi-Fi-audio-transport med høj fleksibilitet, der ud af boksen understøtter både Tidal og Spotify Connect.
I realiteten kan den streame stort set alle nuværende relevante lydformater og med understøttelse af både Airplay og Chromecast (snarlig software opdatering) er der frit spil fra alle iOS og Android enheder. Zen stream tilsluttes digitalt til dit anlæg enten via SPDIF eller USB til den DAC du helst vil bruge. Stream fungere som en bro imellem dine musikkilder og dit lydsystem, over både LAN og WIFI.
Åben platform
Stream er baseret på en åben platform, og med en opdaterbar software er der større fleksibilitet og et mere fremtidssikret produkt med alle de løbende ændringer og tilføjelser der er på de mange streaming platforme i markedet.
Spiller musik fra næsten alle streaming platforme & løsninger
Platformen understøtter i lighed med produkter som f.eks BluOS, mange muligheder for at afspille din musik fra eksempelvis et NAS drev, en computer, trådløst fra streamingtjenester som Tidal, Spotify, Qobuz eller via ROON, Audirvana, JRiver og andre. ZEN Stream er dog endnu ikke “Roon Ready” men derimod kompatibel med ROON Bridge. En fuld certificering til ROON skulle være på vej.
Support for ultra high resolution audio
ZEN Stream håndterer lyd i høj opløsning med en maksimal opløsning på op til 32bit / 384kHz samt DSD op til 11,2 MHz (DSD 256). De to tydelige LED lamper på fronten af Zen Stream viser dels forbindelseshastigheden til dit netværk og kvaliteten (samplingrate/KHz) af de musikfiler der afspilles.
Har alle IFI teknologierne, galvanisk adskillelse m.m.
ZEN Stream er en ren streamer/transport og skal derfor tilsluttes en ekstern DAC, en forstærker med en indbygget D/A-konverter eller en aktiv højttaler med digital indgang. På bagsiden af Stream er der to SuperSpeed USB 3.0 med ANCII (Active Noise Cancellation II) til tilslutning af lagringsenhed og tilslutning til USB DAC. Der er også en Gigabit Ethernet forbindelse til, at forbinde Zen Stream med et fast kabel. ANCII (Active Noise Cancellation II) er en patenteret iFi Audio teknologi, der reducerer støj dramatisk. Du kan også tilslutte Zen Streamer via den koaksiale digitale udgang med indbygget iPurifier der blandt andet er en galvanisk adskillelse af SPDIF udgangen.
ZEN Stream har mulighed for, at tilpasse og optimere signalet afhængigt af den kilde, du bruger. Eksklusiv tilstand deaktiverer de funktioner du ikke bruger, for på den måde at give den specifikke kilde et så rent signal som muligt da Stream ikke vil `lede` efter de signaler på netværket.
Man kan konfigurere Zen Stream på bagsiden til en af følgende fem tilstande:
1. All-In-one (AIO)
Fungerer til alle platforme, lydformater og kilder, der kigges efter alt på netværket
2. DLNA -streaming
Optimal når du bruger ZEN Stream med DLNA -kompatible apps og kilder
3. NAA (Network Audio Adapter)
Benyttes, når ZEN Stream bruges som NAA med eksempelvis Signalyst HQ-Player software
4. ROON Bridge streaming
Optimalt valg når Zen Stream integreres med ROON
5. Tidal-streaming
Hvis du bruger Tidal Masters, er det den du vælger
Re-clocking, Jitter håndtering m.m.
I sædvanlig iFi Audio ånd er det indvendige i ZEN Stream bygget af højkvalitets og særligt udvalgte komponenter. Hjernen i streameren er den kraftfulde ARM Cortex Quad-core 64-bit processor, der giver lynhurtigt signalbehandling og leverer en suveræn lyd, superdetaljeret i maksimal opløsning. Den interne software der håndterer signalbehandling er en proprietær ifi Audio software. De digitale udgange styres af et femto-præcision GMT-ur (Global Master Timing) kombineret med en intelligent hukommelsesbuffer til helt at fjerne jitter. Den aktive støjreduktion reducerer uønsket støj i USB forbindelserne, og det koaksiale digitale signal renses og re-clockes af den indbyggede iPurifer teknologi.
Ifi Audio Zen Streamer features:
o Understøtter Tidal Connect og Spotify Connect
o Integreret AirPlay og Chromecast (kommende opdatering)
o Understøtter op til 32bit / 384kHz, DSD 256
o Kompatibel med ROON
o Fungerer som NAA (Network Audio Adapter)
o Asynkron USB –udgang, ANCII (Aktiv støjreduktion II) Rebalance = iSilenser. Bi-direktional, 384kHz
o SPDIF galvanisk adskilt / Reclock regenerate = iPurifier teknologi. SPDIF 192Khz
o Indbygget GUI (grafisk bruger interface) hvor der blandt andet kan oprettes playlister fra musikken på netværket
o Indbygget web Radio
o Kan også bruges som en NAA (Network Audio Adapter) med eksempelvis Signalyst Software
o Eksklusive modes, i stedet for at kigge efter alle datapakker på netværket (roon, Tidal, Spotify osv.) kan Zen Stream afgrænses til kun Tidal, eller Roon osv.
o Indbygget Dual-band WiFi 2,4 og 5 GHz (802.11a / b / g / n / ac)
Vejledende udsalgspris kr. 3.495,-
Dansk distributør: Medlyd (anviser nærmeste forhandler)
Denne artikel er en del af serien: HIFI Streaming
- TEST: Verdenspremiere – Lyngdorf TDAI-1120 streaming anlæg
- TEST: ROON – musikafspilleren for musik-elskere?
- TEST: NAD M10 – Streaming HIFI-forstærker til den moderne indretning
- TEST: Cocktail Audio X45 – den ultimative HIFI musikmaskine-player-recorder?
- TEST: Roon Nucleus+ server
- Nyt til musikelskere: Stor update til Roon
- TEST: Cambridge Audio EVO 150 – fremtidens HIFI for masserne?
- Ny WIFI-Audio-Transport fra IFI Audio: ZEN Stream (Denne artikel)
- Apple Music satser stort på klassisk musik