Nothing ear (1) er true wireless in-ear med aktiv støjreduktion, til en pris hvor alle kan være med.
Carl Pei, medstifter af OnePlus, har kastet sig over markedet for in-ear øretelefoner. Han er nu medstifter og CEO for selskabet Nothing.
Første produkt hedder Nothing ear (1) og de kommer med gode specifikationer og en pris der må ryste markedet.
“Nothing ear (1) er et frisk pust i et rodet og ligegyldigt marked, der sætter tonen for vores tilsluttede digitale verden”, lyder det fra Carl Pei, og han fortsætter:
“De kombinerer avanceret teknologi, præcis teknik og banebrydende design til en utrolig pris.”
Designet ligner da heller ikke de øvrige på markedet. Her er anvendt gennemsigtig plastic flere steder på øretelefoner og oplade-etui. De er støv og vandafvisende (inkl. sved).
Hver ‘bud’ vejer 4,7g, har ergonomisk fit med trykudligning og der medfølger tre forskellige størrelser silikone-puder.
Nothing ear (1) kommer med ANC, Active Noise Cancellation, der i følge dem selv er state-of-the-art. Der benyttes tre kvalitetsmikrofoner til at opfange lyden omkring en, og der er flere niveauer af støjreduktion fra ‘Light mode’ i mere stille omgivelser til ‘Maximum mode’ i støjende omgivelser til storrums-kontoret, i fly mv.
Øretelefonerne er specielt udviklet til at reducere baggrundsstøj, som vind.
Batteritiden er op til 5,7 timers lytning, og med opladning i etuiet er der mulighed for op til 34 timers lytning på farten, inden der igen er brug for en stikkontakt.
Der er hurtigopladning af etuiet. Blot 10 minutters opladning giver strøm til 8 timer, og opladning kan ske trådløst efter Qi-standarden.
Øvrige features inkluderer ‘Find My Earbud’, ‘In-Ear Detection’, EQ og ‘Gesture Control’ der kan tilpasses. Dertil hurtig paring.
Den trådløse forbindelse er den seneste Bluetooth 5.2
Pris og tilgængelighed
Nothing ear (1) koster 99 euro (cirka 750 kroner).
Der sættes et begrænset antal til salg via hjemmesiden nothing.tech d. 31/7 kl. 14
Den 17/8 åbner det brede salg i 45 lande.
About Nothing Nothing is dedicated to removing the barriers between people and technology to create a seamless digital future. Based in London, Nothing wants to inspire people to believe in the positive potential of technology again. Starting 2021, Nothing will begin bringing back artistry, passion, and trust to the field of consumer technology. Nothing is a privately held company with backing from GV (formerly Google Ventures) and other private investors including; Tony Fadell (Principal at Future Shape & Inventor of the iPod), Casey Neistat (YouTube personality and Co-founder of Beme), Kevin Lin (Co-founder of Twitch) and Steve Huffman (Co-founder and CEO of Reddit). |