Forside * Nyheder

Huawei P50 flagskib lanceres den 29. juli

-

Huawei er klar med deres næste flagskib P50, der lanceres den 29. juli. Samtidigt løfter Huawei baren for hvad et mobilkamera skal kunne.

Det er lidt over et år siden at Huawei lancerede P40, og nu er de så klar med P50, der bliver deres næste flagskib. Og selvom Huawei ikke længere er i top 5 når det gælder salg af smartphones globalt, har de stadig ambitioner om at være med i toppen. Den manglende plads i top 5 skyldes især den igangværende handelskrig med USA, der gør at Huawei ikke har adgang til Google Services på deres Android smartphones.

Annonce:

 

En ny æra for mobilkameraer

Huawei’s CEO Richard Yu har i en kinesisk artikel fortalt at kameraet i P50 bliver en ny æra for mobilkameraer, og at kameraer igen er den vigtigste fokus for Huawei.

Samtidigt er Huawei klar med en ny version af deres Kirin chipset, der forbedrer AI og ydelse endnu mere. Det er meget tyndt med specifikationerne lige nu, så det er svært at sige på hvilke andre områder Huawei har forbedret P50’eren, men mon ikke den har fået en ny AMOLED skærm, og den nyeste Wi-Fi 6e specifikation.

Om Huawei P50 kommer til salg i Danmark, er ikke meldt ud, og hvis den gør skal det blive spændende at finde ud af hvad prisen for Huaweis nye flagskib bliver.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.