Forside * Featured

Beoplay EQ er B&Os første trådløse in-ear med aktiv støjreduktion

-

Bang & Olufsen lancerer nu sine første trådløse in-ear høretelefoner med aktiv støjreduktion.

Den danske elektronikproducent Bang & Olufsen præsenterer nu deres seneste skud på stammen indenfor trådløse in-ear øretelefoner.

Annonce:

Beoplay EQ er B&O’s første trådløse in-ear høretelefoner med tilvalg for aktiv støjreduktion eller lydgennemgang (transparant lyd = Transparency Mode).

“Det har været vigtigt for os at imødekomme de behov, brugeren typisk har i løbet af en dag, uanset om vedkommende rejser, bruger dem på arbejdet eller i fritiden. Derfor er Beoplay EQ designet til både 100 procent fordybelse, den sublime lydoplevelse og med maksimum batterilevetid”, fortæller Christoffer Poulsen, Senior Vice President for Product Management hos Bang & Olufsen, i en udmelding.

 

 

Mange oplever nok at in-ear der fylder øregangen ud allerede virker støjdæmpende. Men ANC – Active Noise Compansation – giver lige det ekstra der giver mulighed for ro og fordybelse.

En anden fordel ved aktiv støjreduktion er at det ofte kommer med muligheden for at skifte til lydgennemgang (Transparency Mode), hvor tale og musik blandes med lyden udefra, så det er muligt at høre lyden fra ens omgivelser. Det kan være praktisk i trafikken, i skolen, på kontoret, eller andre steder hvor man gerne vil kunne høre trafik, andre elever eller kollegaer.

Så det at kunne skifte rundt mellem normal, støjreduktion og transparant lyd giver hovedtelefoner og in-ear øretelefoner forskellige anvendelsesmuligheder i dagligdagen.

Beoplay EQ kombinerer teknologi med komfort. De er trimmet til B&O’s signaturlyd og har beamforming-mikrofoner som sikrer klar lyd ved telefonsamtaler.

I alt er der seks mikrofoner, hvor de to bruges til at reducere støj ved opkald og fire andre er til ANC – den aktive støjreduktion eller transparant lyd.

 

 

De er IP54-certificeret, hvilket betyder vand- og støvafvisende. Klarer vandsprøjt. Vægten på hver in-ear er 8g.

Batteritiden giver op til 7,5 timers musik uden støjreduktion og 6,5 timer med aktiv støjreduktion. Ved opkald er batteritiden op til 5,5 timer.

Der er strøm til to opladninger i etuiet. En fuld opladning af etuiet tager 1,5 timer, mens en kortere 20 minutters opladning giver 2 timer brug.

Der er mulighed for trådløs opladning via Qi-standarden.

Den trådløse forbindelse er seneste Bluetooth 5.2.

Fås ved lanceringen i farverne sort og råhvid. Der medfølger udskiftelige silikone-puder i fire forskellige størrelser (XS, S, M og L).

 

 

Galleri

 

Pris og tilgængelighed

Bang & Olufsen Beoplay EQ koster kr. 2.999,-

Kommer til salg fra 19/8.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.