Forside * Nyheder

WatchOS 8 får endnu mere sundhed

-

På WWDC2021 viste Apple WatchOS 8 frem for første gang, og der er virkeligt meget foks på sundhed og mindfullness

Apple fokuserer virkeligt meget på sundhed og mindfullness med WatchOS 8, hvor der kommer masser af nye workouts og måling af din personlige sundhed. Oven i det skal det være bl.a. Lady GaGa der skal holde dig sund.

 

Annonce:

WatchOS 8 får en forbedret billede watchface

Apple bruger portrait funktion til et watchface, hvor AI opdeler billedet, så du får en 3D effekt på billedewatchfaces.

Oven i det kan du nu dele billeder og beskeder med kontakter direkte fra Apple Watch via WatchOS 8.

Du kan også dele animerede gif’er via Appshelf.

 

Yderligere watchOS 8-opdateringer

  • Apple Watch giver mulighed for flere tidtagninger, og brugerne kan bruge Siri til at give dem forskellige navne (f.eks. “Tidtagning af vasketøj” eller “Tidtagning af madlavning”).
  • I watchOS 8 understøtter flere Apple Watch-apps Altid aktiv-skærmen, herunder Kort, Mindfulness, Afspiller nu, Telefon, Podcasts, Stopur, Tidtagninger, Memoer m.m. watchOS 8 gør det også nemmere for udviklere at sikre, at deres apps er aktuelle og relevante takket være den nye altid aktive API til tredjepartsapps.
  • Apple Watch-brugere, som har nedsat førlighed i arme og hænder, kan aktivere AssistiveTouch, som gør det muligt at bruge Apple Watch ved hjælp af enkle håndbevægelser, uden at det er nødvendigt at røre ved skærmen. Ved hjælp af de indbyggede bevægelsessensorer kan brugerne besvare indgående opkald, styre en bevægelsesmarkør på skærmen og åbne en handlingsmenu, som giver adgang til blandt andet Notifikationscenter og Kontrolcenter.
  • En ny Find emner-app på Apple Watch hjælper brugerne med at finde mærkede genstande via Find-netværket, mens en ny app til at finde enheder hjælper med at finde Apple-enheder, der er blevet væk, og hvor der er logget ind med det samme Apple-ID.
  • Den redesignede Musik-app gør det muligt for brugerne at dele sange, album og playlister via Beskeder og Mail og få adgang til både musik og radio på et og samme sted.
  • Vejr-appen understøtter nu Severe Weather-notifikationer og viser vejrvarsler udstedt af myndighederne om bestemte typer vanskelige vejrforhold. Appen varsler også forventet nedbør den næste time og tilbyder opdaterede komplikationer.
  • Indstil familie introducerer muligheden for at tilføje rejsekort fra Hongkong, Japan og udvalgte byer på det kinesiske fastland og i USA, og det er nu muligt at tilføje en Google-konto i Kalender og Mail.
  • Apple Fitness+, som er den første fitnesstjeneste, der blev udviklet specielt til Apple Watch, udvider sit udbud i watchOS 8 med understøttelse af Billede i billede og nye filtreringsmuligheder. Brugerne kan desuden stoppe og fortsætte igangværende træning på alle enheder. Senere denne måned introducerer Fitness+ en ny træningsserie med Jeanette Jenkins, som er en af de mest populære fitnesseksperter, og en ny Artist Spotlight Series med træning med playlister fra Lady Gaga, Jennifer Lopez, Keith Urban og Alicia Keys.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.