Forside * Nyheder

Samsungs nye Galaxy Watch-modeller kommer senere på sommeren

-
Dette skulle ifølge lækkede billeder 91Mobiles har fået fat i, være det nye Galaxy Watch4. Som flere medier har skrevet, ligner det dog i højere grad et bud på Galaxy Watch Active 4 (Foto: Samsung/91Mobiles)

Smarturet kommer med Samsungs eget One UI ovenpå platformen, firmaet har lavet med Google.

Mobile World Congress er skudt i gang i Barcelona, men en hel del firmaer holder sig stadig til virtuelle præsentationer. Det inkluderer Samsung, der havde lovet os et kig på fremtiden for deres smarture og andre teknologier.

Da invitationerne til præsentationen blev sendt ud, hæftede mange sig ved, at der ikke var tale om en ’Unpacked’-event. Af samme grund var det kun de allermest optimistiske, der forventede at se nye smarturs-modeller blive præsenteret. Og der blev da også kun lukket en smule op for posen.

Annonce:
Dette skulle ifølge lækkede billeder 91Mobiles har fået fat i, være det nye Galaxy Watch4. Som flere medier har skrevet, ligner det dog i højere grad et bud på Galaxy Watch Active 4 (Foto: Samsung/91Mobiles)

Samsung bekræftede for eksempel, at nye Galaxy Watch-modeller bliver vist frem senere på sommeren ved en ’Unpacked’-event. Der blev ikke sagt noget om hvornår, men siden der er begyndt at dukke officielle billeder op som lækager (fra bl.a. 91Mobiles og her), og flere urmodeller er blevet godkendt af myndighederne i USA og Kina, går der næppe ret mange uger.

One UI på håndleddet

Ud over denne bekræftelse gav Samsung os lidt flere detaljer omkring hvad vi har i vente. Det var småt med detaljerne, da Google under sin I/O-udviklerkonference fortalte om den nye udgave af Wear OS, som de har udviklet sammen med Samsung. Nu ved vi lidt mere.

For eksempel ser det ud som om, der er mere Wear OS end Tizen i det nye system. I dagens præsentation hed det sig, at den nye platform giver brugeren det bedste fra begge verdener. Men det ser umiddelbart ud som om, det primært er Tizens udvidede muligheder for at designe urskiver, der overlever. Urskive-designværktøjet fra Tizen bliver således gjort tilgængelig for Wear OS/Android-udviklere.

Dette skulle ifølge lækkede billeder 91Mobiles har fået fat i, være det nye Galaxy Watch4. Som flere medier har skrevet, ligner det dog i højere grad et bud på Galaxy Watch Active 4 (Foto: Samsung/91Mobiles)

Det siger en del om Tizens skæbne, at Samsung også brugte præsentationen til at love at folk med Tizen-baserede smarture kan regne med support for Tizen i tre år efter overgangen til den nye platform.

Til dem, der er villige til at springe på de nye ure, lover Samsung, at der kommer en større sammenhæng mellem Samsungs smartphones og urene. Det sker, fordi brugerfladen på sidstnævnte bliver en udgave af One UI. Denne kommer til at køre oven på den nye Wear OS, lidt á la den måde, det også sker på smartphones og Android.

Mere af det hele

Det betyder blandt andet at indstillingsmenuer kommer til at se ens ud på både Samsung-smartphones og urene, og at informationer som valgte tidszoner og blokerede telefonnumre bliver automatisk synkroniseret mellem ur og telefon. Og som det allerede sker på visse Wear OS-ure nu, så bliver apps installeret på telefon og ur samtidigt, hvis telefon-app’en har en ur-komponent.

Samsung lover også, at det bliver gjort nemmere for teleselskaberne at levere eSim-data til et ur, sådan at flere selskaber forhåbentlig springer på. Det vil give flere brugere mulighed for at foretage opkald og gå på nettet fra uret via LTE uden at der er en telefon i nærheden

Dette skulle ifølge lækkede billeder 91Mobiles har fået fat i, være det nye Galaxy Watch4. Som flere medier har skrevet, ligner det dog i højere grad et bud på Galaxy Watch Active 4 (Foto: Samsung/91Mobiles)

Endelig gentog Samsung det løfte, som Google også gav under I/O, nemlig at de nye ure både får længere batterilevetid og hurtigere ydelse. De to ting er normalt i konflikt med hinanden, men Samsung sagde, at begge dele kan opnås ved brug af mindre CPU-kerner, der bruger mindre strøm.

Apps skulle således starte 30% hurtigere end i dag, og såvel navigation på uret som animationer i brugerfladen skulle være glattere. Samtidigt gentog Samsung løftet om at uret kan have f.eks. en pulsmåler kørende hele tiden og stadig have nok strøm til at overleve en dag, en nat og lidt af den næste dag.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.