Forside * Nyheder

Den nye version af MacOS hedder Monterey

-

Fra Big Sur er Apple kørt lidt længere op ad Highway 1 for at finde navnet på den næste udgave af Macs styresystem.

Den nye udgave af MacOS kører en times tid længere op ad den amerikanske vestkyst. Fra naturskønne Big Sur kommer vi nu til kystbyen Monterey, rent navnemæssigt. Men bag navnet gemmer der sig nogle få, men ganske interessante, nye funktioner.

Annonce:

Continuity bliver nu udvidet med Universal Control. Med denne function kan du bruge samme mus og keyboard til iPad og MacOS uden at skulle rode med Bluetooth-indstillingerne. Dette har en hel del ret geniale konsekvenser.

Ud over, at du kan flytte musen direkte fra en Mac til en iPad, kan du også flytte filer på samme måde og dragge og droppe, som du ville gøre mellem apps på desktoppen. Men altså på tværs af Macs og iPads. Det gør reelt iPad’en til en sekundær skærm uden brug af tredjepartssoftware.

AirPlay to Mac er en anden sjov funktion, der især vil gøre de, der bor småt og derfor har droppet TV’et til fordel for en iMac. AirPlay kan nu bruges til at spille indhold til en iMac, så du kan bruge skærmen og højttaleren i den fra en iPad eller iPhone.

Deler funktioner med iOS og iPadOS

ShortCuts kommer til Mac’en. Det betyder, at du kan automatisere en række handlinger I makroer. Med ét klik kan du f.eks. åbne en app, en website o gen playliste I Apple Music. Du kender måske princippet fra Automator, men med ShortCuts går automatiseringerne på tværs af iOS og MacOS, hvilket kan være ret praktisk.

Safari følger andre browsere med et simplere fane-design og tab groups. Det sidste er en gruppering af tabs, der f.eks. gør det muligt at sende en hel gruppe af links I en email, eller organisere sine bogmærker lidt nemmere. Der gøres også mere ud af extensions, der nu også kan bruges på iOS og iPadOS.

Derudover kommer flere af nyhederne til iOS/iPadOS også til MacOS Monterey. Det gælder for eksempel auto-translate, der kommer MacOS, samt den nye Notes-app, der blandt andet kan organiseres med @ for at tagge en person eller # for at tagge et emne.

De nye Quick Notes kommer også til MacOS, og det samme gør SharePlay, der muliggør deling af f.eks. musiklytning og at se film sammen over FaceTime. Udviklerne får adgang til betaversioner af MacOS Monterey allerede nu, mens vi andre må vente til efteråret.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.