Forside * Nyheder

Bank Norwegian har fået Apple Pay

-

Nu kan Bank Norwegians 1,3 millioner kortkunder i Danmark, Norge, Sverige og Finland benytte Apple Pay.

Bank Norwegians har en målsætning om at være en fuldt ud digital bank, som tilbyder kunderne sikre og brugervenlige betalingsløsninger, og nu føjes Apple Pay til betalingsmulighederne.

Annonce:

“Vi er rigtig glade for, at vi nu kan tilbyde vores kortkunder Apple Pay. Bank Norwegian kortet har allerede mange fordele. Med Apple Pay tilføjer vi en ny fordel, som vi håber vil gøre kortet endnu bedre”, lyder det fra Tine Wollebekk, Bank Norwegians administrerende direktør, i en udmelding.

Sikkerhed og fortrolighed er centrale i Apple Pay. Når kunderne betaler med Apple Pay, bliver kortnummeret hverken lagret på den enhed, man betaler med, eller på Apples servere. I stedet bliver der oprettet et unikt kontonummer for enheden, som så krypteres og lagres på den enhed, man bruger.

Der betales ved at kalde betalingskort frem, med dobbelt-klik på side-knappen på iPhone eller Apple Watch, og derefter holde iPhone eller ur op til en betalingsterminal for at gennemføre en kontaktløs betaling.

Apple Pay kan bruges til nethandel, i dagligvarebutikker, taxaer, restauranter, på kaffebarer, shopping på nettet, transport og parkering mm.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.