Nu kan coronapas-app’en hentes til Android og Apple iOS
Coronapas-app’en hjælper med til en sikker genåbning af landet. Modsat det midlertidige coronapas, som man har kunnet se via sundhed.dk og app’en Min Sundhed, der er det nye pas også elektronisk læsbart.
Man bestemmer selv om de personlige oplysninger skal være synlige. Som standard er app’en i anonym visning, og her vil den der scanner QR-koden kun få at vide om der er grønt lys – om det er et gyldigt corona pas. Vælges at vise navn og fødselsdato, så kan den der scanner QR-koden også se det.
Der er indbygget scanner i selve app’en, så det er muligt at scanne andres QR-koder, og få at vide om deres corona pas er gyldigt. På den måde skal den erhvervsdrivende, eller hvem der nu har brug for at tjekke corona pas, bare bruge samme app.
App’en kan vise to corona pas:
- Gyldigt i Danmark
- Til international brug
Vælges den til international brug vises flere personlige oplysninger, om dig og hvad der ligger til grund for corona pas som gyldig test eller vaccination.
Endnu er der dog ikke fælles fodslag på dette område landene imellem, så skal man ud og rejse er det fortsat en god idé at tjekke rejsereglerne for de lande man besøger.
Tilgængelighed
App’en er udgivet til Android og Apple-enheder.
Coronapas i Google Play Store (Android)
Coronapas i App Store (Apple iOS)
Hvordan fungerer coronapas-appen? – Du logger ind i appen med NemID Kilde: Sundhedsministeriet |