YouTuberen GoldenSound uploadede sine egne lydfiler til TIDAL for checke MQA-formatet. Og resultatet var mildest talt ikke godt.
Der er langt om længe ved at komme momentum i kommercielle streamingtjenesters hensyn til folk, der går op i lydkvalitet. Flere og flere musikstreamingtjenester udbyder musik i højere opløsning end det typiske CD-format, eller som minimum en eller anden form for lossless-kvalitet.
Amazon Music, Deezer, og Qobuz er alle eksempler på dette, men det mest kendte eksempel er nok TIDAL, der var tidligt ude med deres Master-kategori, hvor kvaliteten ifølge tjenestens markedsføring er som på en CD, eller bedre.
Det sidste opnår TIDAL ifølge dem selv gennem valget af MQA-formatet, der står for Master Quality Authenticated. Ifølge MQAs hjemmeside er MQA at betragte som et lossless-format, fordi musikken videreformidles i en FLAC-fil, der fungerer som en container for en MQA-komprimeret musikfil, der kommer direkte fra musikselskaberne eller musikerne selv.
Den ubrudte kæde
MQA mener altså, at ”lossless” skal forstås som tabsfri i den forstand, at musikerne eller musikselskaberne selv har sagt god for ”tabet” – også selv om den oprindelige master, du for eksempel kan købe på et fysisk medie eller downloade et eller andet sted fra, lyder anderledes. Hele MQA-konceptet er centreret omkring den ubrudte kæde mellem kunstnerne og lytteren.
En lille blå prik i TIDAL (og visse hardware-produkter, der understøtter MQA) viser, at kæden er ubrudt, og at MQA-filen kommer fra den oprindelige kilde. En grøn prik viser, at der er tale om en ”ægte” MQA-stream, men at der kan være tvivl om, hvorvidt kæden er blevet brudt undervejs, f.eks. af ekstra kompression eller lignende.
Der har været masser af diskussion om MQA-kvaliteten, og YouTuberen GoldenSound satte sig derfor for at teste formatet i praksis via TIDAL. Han uploadede musikfiler til TIDAL på samme måde som uafhængige musikkunstnere gør det, og fulgte efter eget udsagn de forskrifter, som MQA og TIDAL leverer til formålet.
Testede TIDAL med egne lydfiler
Først uploadede han almindelige testtoner m.m. forklædt som musikfiler, men disse blev afvist af TIDAL-systemet, der gav en fejlmelding om at de ikke kunne blive komprimeret og sat ind i systemet. Derefter lagde han testlyd ind i noget akustisk musik af egen produktion, og så accepterede systemet dem.
Men hvis du forsøger at finde GoldenSounds lydfiler på TIDAL, kan du godt glemme det. GoldenSound testede musikfilerne som TIDAL-streams med et skuffende resultat, og da han forelagde MQA problemet, blev filerne øjeblikkeligt fjernet. MQA svarede ham med en lang email, der ifølge GoldenSound både var fjendtlig og fyldt med marketing-snak, snarere end tekniske argumenter. Du kan se GoldenSounds video, der indeholder emailen, herunder.
GoldenSounds konklusioner er ret hårdtslående. Han demonstrerer for eksempel, hvordan MQA ikke bare har svært ved at leve op til påstandene om lossless-kvalitet, men rent faktisk tilføjer støj og artefakter til lydfilerne, der samtidig mister noget af deres dynamik. Og det er naturligvis ret katastrofalt.
Derudover viser GoldenSound, at den blå prik ikke betyder ret meget, og at hele konceptet bag MQA er misvisende, inklusive formatets navn. Dette viser GoldenSound blandt andet ved at levere 24-bits, 88.1 kHz filer til TIDAL, der bliver omsamplet eller får reduceret sin bitdybde. Der bliver altså rodet med selve opløsningen, når en musikfil laves om til MQA, og dermed brydes kæden ifølge GoldenSound.
Hvad siger Rec.dks lydnørder? Har GoldenSound en pointe? Giv lyd (ahem…) i kommentarsporet.
