Forside * Featured

Samsung klar med nye Galaxy Book PC’er med Intel CPU og 5G netværk

-

Samsung er klar med en række nye Intel baserede bærbare PC’ere, der kommer med bl.a. Intel CPU og mulighed for 5G mobilnetværk.

Samsung præsenterer i dag Galaxy Book, Galaxy Book Pro og Galaxy Book Pro 360, som er en ny serie bærbare computere, der kombinerer kraften fra en PC med det mobile DNA fra Samsung Galaxy smartphones.

Annonce:

Galaxy Book-serien er udstyret med innovative mobile løsninger såsom 5G-opkobling, unikke AMOLED-skærme, en kraftfuld 11. generations Gen Intel® Core™ processor og et ultrakompakt design. Målet med Galaxy-økosystemet er at gøre dine oplevelser på tværs af enheder så gnidningsfrie som muligt, uanset om det er arbejde eller underholdning. Derfor har Samsung, i tæt samarbejde med Microsoft og Intel, skabt et bedre økosystem, hvor smartphones og computere arbejder sammen.

 

”I løbet af det sidste årti har vi hos Samsung skabt utallige, banebrydende mobiloplevelser. Ny hardware, ny software, nye måder at holde kontakten på. Den nye Galaxy Book-serie er mobile computere til en forbundet verden – ultralet bærbarhed, høj performance og ubegrænset tilslutning er et vindue ud til det større Galaxy-økosystem,” siger Claus Holm, Country Manager & IM Director hos Samsung Danmark.

 

Mobilt design, skabt til det moderne menneske

Galaxy Book-serien er designet ud fra de behov og rutiner, moderne mobilbrugere har. Disse PC’er er Samsungs mest bærbare til dato, da Galaxy Book Pro 13” kun vejer 870 gram og har en tykkelse på blot 11,2 mm. Det kompakte design går heller ikke på kompromis med holdbarheden. PC’erne er bygget med serie-5000 aluminium, som er den samme type, der anvendes til konstruktionen af fly. Med LTE og 5G -forbindelse kan du arbejde hvor som helst og når som helst uden afbrydelse. Galaxy Book-serien er desuden klar til Wi-Fi 6E .

Galaxy Book-serien er udstyret med batteri til at holde dig på farten hele dagen. Hvis behovet for strøm opstår, har computerne 65W hurtigopladning via USB-C.

Galaxy Book Pro og Galaxy Book Pro 360 er Samsungs første computere med Super AMOLED skærm. Den er SGS Eye Care-certificeret, hvilket producerer op til 70 % mindre blålys. Derudover kan Intelligent Color Engine-teknikken automatisk justere farvedybden afhængigt af den opgave, du sidder med .

Galaxy Book 360 13” og 15” er begge udstyret med Super AMOLED-skærme, mens Galaxy Book Pro 13” og 15” begge har AMOLED-skærm. Alle Galaxy Book-modeller er bygget med AKG-højtalere og mulighed for Dolby Atmos for en endnu mere dyberegående lyd.

 

11. generation Intel CPU

Galaxy Book-serien er udstyret med en 11. generations Gen Intel Core processor og Intel Iris Xe grafik. Serien er desuden certificeret på Intel® Evo™ platformen, hvilket vidner om brancheførende præstation, fantastisk grafik, konstant forbindelse og lang batteritid . Med Intelligent Performance Manager tilpasser Galaxy Book Pro-serien sig til computerens position, miljø og systembelastning og justerer automatisk blæserlyd, temperatur og batterianvendelse.

Galaxy Book-serien er også udstyret med Pro Keyboard. Det opdaterede tastatur er blandt andet mere stille end tidligere. Udover tastaturet har computerne også en 23 % større touchpad, så der er bedre plads til at scrolle eller zoome.

Galaxy Book

Samsung lancerer også Galaxy Book, en kraftfuld PC i et ekstra slankt design, den nyeste teknologi og kraftfuld performance. I løbet af det sidste år er bærbare computere blevet en livline for kommunikation både i privat og professionelt regi. Den nye Galaxy Book er udstyret med den kraftige og hurtige 11. generations Gen Intel® Core™ processor, der giver enestående hastighed for en hurtig og behagelig oplevelse. Computeren er også designet til at tilbyde en forbundet oplevelse på tværs af Samsung Galaxy økosystemet, så du enkelt kan skifte mellem dem.

”I en tid, hvor kommunikation og bekvemmelighed er af største betydning, stræber Samsung efter at give kunderne et innovativt produkt, der kombinerer højeste niveau af bærbarhed og kraft, som fungerer for dem hele dagen, hver dag”, siger Claus Holm, Country Manager & IM Director hos Samsung Danmark. ”Galaxy Book er en bærbar enhed, der giver brugerne førsteklasses design, forbundethed og kraftfuld performance til en overkommelig pris.”

 

Priser og levering

Tilgængelighed
Galaxy Book Pro 360 har en vejledende pris mellem DKK 8.999 og DKK 11.999 og er tilgængelig i farverne Mystic Navy og Mystic Silver.

Galaxy Book Pro har en vejledende pris mellem DKK 7.999 og DKK 11.499 og fås i Mystic Blue og Mystic Silver .

Galaxy Book har en vejledende pris mellem DKK 4.999 og DKK 6.799 og kommer i Mystic Silver.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.