Forside * Nyheder

Power-butikken i Grenaa åbner mandag

-

Power-kæden har overtaget byens Expert og Punkt 1 butik og omdannet den til en Power

Bygningen og adressen er samme, men butikken er helt ny.

Annonce:

Power-kæden overtog Expert og Punkt 1 i Grenaa fra en lokal ejerkreds. Lokalerne som i 2,5 år husede salg af elektronik og hvidevarer, fra Expert og Punkt 1, og er nu ombygget og åbner som en Power-butik.

En butik som Power tidligere har set på og dengang fandt for lille, men nu kunne den alligevel godt bruges. Butiksarealet er 1.048 kvm.

“Det er rigtigt, at jeg for to og et halvt år siden sagde, at både Grenaa og butikken her er for lille til en Power, men tingene går stærkt i vores branche”, fortalte Jesper Boysen, adm. direktør i Power, tidligere på året til Lokalavisen for Norddjurs, og fortsatte:

“Kunderne er blevet mere digitale og populært sagt er det nettet, der bestemmer udvalget, så en fysisk butik kan i dag være på færre kvadratmeter. Det er vigtigere, at butikken har hjemme i en aktiv handelsby og sådan en er Grenaa heldigvis stadig”.

I forhold til dagene med Punkt 1 og Expert så er medarbejderstaben mere end fordoblet, fordi en Power har længere åbningstider og åbent alle ugens dage.

 

Åbner mandag

Power i Grenaa åbner mandag d. 19/4.

Adressen er Rosengade 1B, 8500 Grenå (se på kort)

Power oplyser at der på åbningsdagen vil være tidsbestilling for adgang, og man bestiller en tid via deres hjemmeside.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.