Forside * Nyheder

iPad Pro får M1 chip, Mini-LED og 5G netværk

-

Den nye iPad familie får ekstra mange hestekræfter med M1 chippen – 8 kerner og masser af ydelse at gøre godt med

Apple er klar med op til 75 x hurtigere ydelse på deres nye iPad Pro model, der kommer med den populære M1 chip som også bruges i de nye MacBook Pro og iMac modeller.

Apple har kastet alt hvad de har i den nye iPad Pro familie, og den eksisterende USB-C port bliver opgraderet til Thunderbolt 4, så du både har USB-4 og Thunderbolt hastigheder. Og så du får sindsyg hurtig trådløs hastighed uanset om du er på trådløst WiFi 6 eller 5G netværk.

Annonce:

 

Får også Pro kamera kendt fra iPhone 12

Den nye iPad Pro får kamera kendt fra iPhone 12 og Lidar Radar, så du kan bruge kameraet til både 4K optagelser men også AR apps. Kameraet får en speciel Center Stage funktionalitet der gør det ideelt til f.eks. videomøder og live streaming.

 

Retina Mini-LED display med høje nits

På 12,9 tommer modellen får du op til 1000 nits (1600 nits peak), og så får du HDR teknologien fra Apples XDR skærme. Skærmen er baseret på 10.000 Mini-LEDs. Der er 2.500 dimming-zoner på skærmen.

På 11″ modellen er der maks 600 nits, og den kommer uden Mini-LED teknologi

Der er understøttelse for HDR10 og Dolby Vision og HLG.

 

Masser af spændende tilbehør

Med den nye Thunderbolt 4 port er der masser af tilbehør, og du kan naturligvis bruge Apple Pen og de forskellige tastaturer som Apple smart keyboard.

 

Pris og levering

  • Ipad Pro 12,9” wifi only, starter fra 8.999
  • Ipad Pro 12,9” wifi + 5G, starter fra 10.299
  • Ipad Pro 11” wifi only, starter fra 6.699
  • Ipad Pro 11” wifi + 5G, starter fra 7.999

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.