Forside * Featured

Beosound Emerge er en slank WiFi-højttaler

-

Bang & Olufsen lancerer Emerge. En ny slank højttaler til bord eller reol.

B&O beskriver den nye højttaler som den slankeste højttaler på markedet med fuldt frekvensområde.

Annonce:

Beosound Emerge er inspireret af en bogs kompakte form, designet til at både at kunne glide diskret ind i indretningen eller få en mere iøjnefaldende, skulpturel funktion. Designer erBenjamin Hubert fra det London-baserede designbureau LAYER.

Højttaleren kommer i to forskellige farver; I udgaven gold tone er højttaleren bygget med varme materialer med en højttalerfront i et gyldent tekstil fra Kvadrat, perleblæst aluminium og sidepaneler i lyst naturtræ, der gør den visuelt æstetisk fra alle vinkler.

I udgaven black anthracite kommer højttaleren med polymer i sort antracit, perleblæst aluminium og sidepaneler, der fremhæver højttalerens slanke linjer.

B&O fortæller at det slanke ydre til trods, så opleves lyden fyldig og kraftfuld.

 

 

“Visionen for Beosound Emerge var at skabe den tyndest mulige højttaler uden at gå på kompromis med hverken lydens rækkevidde eller fylde, på trods af dens størrelse”, fortæller Christoffer Poulsen, Senior Vice President og Head of Product Management hos Bang & Olufsen, og fortsætter:

“Med sin kompakte størrelse kan Beosound Emerge placeres i en bogreol, i soveværelset eller i et lille hjørne af køkkenet, hvor den enten kan spille alene eller supplere boligens øvrige højttalere”.

 

 

Højttaleren har WiFi og kan indgå i multirum med andre B&O-højttalere og indgå et et Google Home. Der er både indbygget Google Assistent og Chromecast. Lydstyrken indstilles via cirkulære bevægelser (kør fingeren i cirkler på touch-pladen). Oven i det får man Bluetooth, Airplay 2 og Spotify Connect tilslutning.

Beosound Emerge kommer med det udskiftelige tilslutningsmodul som B&O introducerede med Beosound Level. I praksis betyder det, at hvis tilslutnings- eller streamingteknologien bliver forældet, kan man i fremtiden udskifte modulet og dermed opgradere højttaleren til seneste teknologi.

 

Galleri

 

Pris og tilgængelighed

Beosound Emerge koster:

  • Gold tone kr. 5.599,-
  • Black anthracite kr. 4.499,-

Er til salg nu.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.