Forside * Featured

Apples Find leder nu også efter 3.parts produkter

-

Apples Find-netværk giver nu nye muligheder for at finde produkter fra tredjeparter.

Apple lancerede i dag en opdateret version af appen Find, der gør det muligt for tredjepartsprodukter at benytte søgefunktionerne i Apples Find-netværk. Det skriver Apple i en udmelding.

Annonce:

Gennem ‘Find My Network Accessory Program’ åbnes det store og globale Find-netværk for producenter af enheder fra 3.part, som dermed kan udvikle produkter, der benytter denne tjeneste, hvorefter deres kunder kan bruge appen Find på Apple-produkterne til at finde og holde styr på de ting, der er vigtige i deres dagligdag.

Nye produkter fra Belkin, Chipolo og VanMoof, der fungerer sammen med appen Find, kan fås fra næste uge.

“Gennem mere end et årti har vores kunder følt sig trygge ved, at appen Find kan finde deres Apple-enheder, hvis de er blevet væk eller stjålet, samtidig med, at appen beskytter deres anonymitet”, fortæller Bob Borchers, Apples Vice President of Worldwide Product Marketing, og han fortsætter:

“Nu giver vi endnu flere mennesker mulighed for at bruge de effektive tracker-funktioner i Find, som er en af vores mest populære tjenester, gennem Find My Network Accessory Program. Vi er begejstrede over at opleve, hvordan Belkin, Chipolo og VanMoof anvender denne teknologi, og vi glæder os meget til at se, hvad andre partnere finder på”.

 

VanMoof er en cykelproducent hvis S3- og X3-modeller snart kan findes via Apples søgefunktion Find.

Find My Network Accessory Program

Som en del af Made for iPhone-programmet (MFi) er Find My Network Accessory Program rettet mod enhver udvikler af tilbehør, som ønsker at forbinde et eksisterende eller nyt produkt med Find-netværket.

Tredjepartsprodukter skal overholde alle de krav og funktioner til beskyttelse af anonymitet i Find-netværket, som Apples kunder sætter deres lid til.

Godkendte produkter kan føjes til den nye fane Items, og de vil være mærket med et “Fungerer med Apples Find”-badge for at gøre det nemt for brugerne at se, at produktet er kompatibelt med Find-netværket og appen Find.

 

Find-netværket udvider disse funktioner ved at finde enheder, der er blevet væk, også selvom de ikke har eller ikke kan få forbindelse til internettet.

Find-netværket er et crowdsourced netværk med flere hundrede millioner Apple-enheder, som bruger trådløs Bluetooth-teknologi til at spore enheder, der er blevet væk, eller produkter i nærheden, og give ejeren besked om deres omtrentlige placering.

Hele processen er end-to-end krypteret og anonym, så ingen andre – ikke engang Apple eller tredjepartsproducenten – kan se oplysninger om enheden eller dens placering.

 

Apple er rygtet på vej med egne sporingsbrikker kaldet AirTags. Men allerede nu kan Chipolo fremvise sporingsbrikker der vil virke med Apple Find.

 

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.