Selskabet Square, Inc. erhverver majoriteten i musiktjenesten TIDAL fra Jay-Z
Square, Inc. er et selskab der yder finansielle tjenester og nu bliver de også medejer af en musiktjeneste. Square er stiftet af Twitters CEO Jack Dorsey.
Den tidligere norsk/svenske musiktjeneste blev født som WiMP og skiftede senere navn til TIDAL. Senere købte sanger og musiker Jay-Z tjenesten, sammen med kollegaer fra den amerikanske musikscene.
Hos Square, Inc. ser de det som en støtte til musikverdenen.
“Det kommer ned til en simpel idé: at finde nye måder, hvorpå kunstnere kan støtte deres arbejde”, fortæller Jack Dorsey, medstifter og administrerende direktør for Square i en udmelding, og fortsætter:
“Jeg vidste, at TIDAL var noget specielt, så snart jeg oplevede det, og det vil fortsat være det bedste hjem for musik, musikere og kultur”.
Square lægger $297 millioner for majoriteten i TIDAL. Omregnet til danske kroner er det 1,833 milliarder med dagens kurs.