Forside * Fokus

Studie: Android sender 20x mere data hjem til ‘moderskibet’

-
Foto: Shutterstock.com

Et irsk studie har set på hvilke data – og hvor meget – som smartphones sender ‘hjem’ til Apple og Google.

Uanset hvilken smartphone du ejer, så er den løbende i kontakt med ‘moderskibet’. Det er hele forudsætningen for at kunne være smart, at telefonen løbende er i kontakt med Apples eller Googles servere.

Men der er alligevel forskelle. Et irsk studie hævder at Android sender 20 gange så mange data ‘hjem’ til Google, end en iPhone sender ‘hjem’ til Apple. Det skriver magasinet Ars Technica.

Annonce:

Google bestrider rapportens oplysninger overfor magasinet, og kalder det et estimat baseret på en mangelfuld måde at opgøre det på.

Rapporten er udarbejdet af Douglas Leith fra Trinity College i Irland. Han har undersøgt hvor ofte – og hvor meget – der sendes fra telefonerne til hhv. Apple og Google, samt hvilken type data der er tale om.

Når telefonen hviler og ikke aktivt benyttes, så forbinder den til dens server hvert 4,5 minut i gennemsnit.

 

Apps mm.

Det er ikke kun operativsystemerne som kommunikerer i baggrunden, det er også installerede apps der forbinder til servere udenfor, også selvom de apps ikke har været åbnet og brugt.

iOS sender automatisk data for Siri, Safari og iCloud. Android indhenter data fra Chrome, YouTube, Google Docs, Safetyhub, Google Messenger, enhedens ur og den indbyggede Google søgning.

Nedenstående tabel viser hvilke data telefonerne sender – uden at brugeren er logget ind.

AndroidApple iOS
IMEIJaJa
Hardware serienr.JaJa
SIM serienr.JaJa
TelefonnummerJaJa
Device IDAndroid ID, RDID/Ad ID, Droidguard keyUDID, Ad ID
PlaceringNejJa
TelemetriJaJa
CookiesJaJa
Lokal IP-adresseNejJa
Mac-adresseJaNej
Mac-adresser i nærhedenNejJa

Der er enkelte forskelle; Men der hvor Android – i følge forskeren – skiller sig ud er på mængden af data der indsamles. Når telefonen startes så sender Android 1MB data til Google, mens en iPhone sender 42KB data til Apple.

Over en 12 timers periode indsamlede Android omkring 1,3 MB data, mens iOS indsamlede omkring 52KB.

Forskeren estimerer at for USA alene vil det samlet set udgøre omkring 1,3 TB data, mens iOS indsamler omkring 5,8 GB, i løbet af de 12 timer.

 

Google er uenig

Google bestrider rapportens metodik, og er uenige i tallene fra rapporten.

“Vi har identificeret mangler i forskerens metode til måling af datavolumen og er uenige med rapportens påstande om, at en Android-enhed deler 20 gange flere data end en iPhone. Ifølge vores forskning er disse fund ikke i størrelsesorden, og vi delte vores metodologiske bekymringer med forskeren inden offentliggørelse”, fortæller en talsmand fra Google til Ars Technica.

Google bestrider dog ikke at der løbende sendes data fra en smartphone. Det er sådan smartphones virker, og de fortsætter:

“Denne forskning beskriver i vid udstrækning, hvordan smartphones fungerer. Moderne biler sender regelmæssigt grundlæggende data om køretøjskomponenter, deres sikkerhedsstatus og serviceplaner til bilproducenter, og mobiltelefoner fungerer på meget lignende måder. Denne rapport beskriver disse kommunikationer, som hjælper med at sikre, at iOS- eller Android-software er opdateret, tjenester fungerer efter hensigten, og at telefonen er sikker og kører effektivt”.

Ars Technica spørger Google om dette er noget man som bruger kan fravælge, og svaret er nej. Kommunikation som f.eks. betegnes som nødvendig for betjening og sikkerhed kan ikke fravælges.

Google mener også at forskeren har overset data ved iOS, og at en iPhone sender mere end angivet.

 

Apple: Alt lægges frem

En talsmand fra Apple fortæller at de leverer fuld transparens i forhold til hvad en iPhone indsamler. At en bruger her kan slå placeringsdata fra og at iOS informerer om indsamling af placeringsdata.

 

Fokus i studiet

Douglas Leith testede med en Google Pixel 2 med Android 10 og en iPhone 8 med iOS 13.6.1 ombord. iPhonen var jailbreaked og Android-telefonen havde Google Play-tjenesterne aktiveret.

Studiet fokuserede på disse situationer:

  • Første opstart efter en nulstilling til fabriksindstillinger
  • Når et SIM-kort isættes eller fjernes
  • Når telefonen hviler (udadtil ikke laver noget)
  • Når der blev kigget på skærmen
  • Når placeringsdata blev til- og fravalgt
  • Når brugeren loggede ind i app-butikken

Forskeren mener at data-indsamlingen fra begge operativsystemer er bekymrende, fordi de kæder ting som navn, email, betalingskort sammen og dette muligvis mellem flere enheder brugeren ejer. Kommunikationen med serverne indeholder IP-adresser, oplysninger om enheden og placeringsdata – eller data der kan bruges til at udregne en placering.

Douglas Leith har dog svært ved at se at det er realistisk at undgå.

Rapporten ‘Mobile Handset Privacy: Measuring The Data iOS
and Android Send to Apple And Google’ kan læses her.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.