Forside * Featured

Stor dansk tilbehørs-butik er solgt

-

Kabel- og tilbehørsspecialisten AV-Cables er blevet solgt til svensk gigant.

Netbutikken AV-Cables blev grundlagt i 2006 af Christian Damgaard Møller, og som mange iværtsætter-historier så kom virksomheden til verden i hjemmet. Det var dog ikke en garage, men derimod stuen der dannede rammen om butikken i dens spæde start.

Annonce:

“Jeg startede min virksomhed hjemme i parcelhuset, og siden er det gået stille og roligt fremad. Det her er nok en typisk iværksætterhistorie, hvor man går fra at starte noget op og så sælge det til sidst”, siger Christian Damgaard Møller til Finans.

Her 15 år efter opstarten der omsætter AV-Cables for omkring 200 millioner kroner, og er dermed blevet en af landets store netbutikker indenfor elektronik kabler og tilbehør. Sidste år endte overskudet på 25 millioner kroner.

Køber er den svenske elektronikkæde Kjell & Company. Et selskab med 30 år på bagen, 120 butikker i Sverige og Norge, og en årlig omsætning omkring 2 milliarder kroner.

“Vi har haft brug for at få nogle ind, der har den rette ballast og viden til at bringe os videre. Kjell & Company gør meget det samme som os, så vi er meget ens på den måde. Samtidig så vi muligheden for en masse synergier”, fortsætter Christian Damgaard Møller til Finans.

AV-Cables kommer nu ind under vingerne på den svenske mastodont, men der er ikke tale om at selskabet skal lukkes. Det er planen at videreføre AV-Cables, med den tidligere ejer Christian Damgaard Møller ved roret.

“De køber ikke vores brand for at lukke det. De skal bygge os videre”, slutter Christian Damgaard Møller til Finans.

Salgsprisen er ikke offentliggjort.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.