Tech-giganter som Google og Facebook skal betale for brug af nyheder og musik. Sådan lyder nyt lovforslag fra regeringen.
Regeringen følger efter Australien og ønsker techgiganter til lommerne for det indhold der bringes på deres tjenester.
Kulturministeren fremsætter i morgen et lovforslag, der skal sikre, at danske medier kan få betaling for de nyheder, som tech-giganter som Facebook og Google bruger på deres platforme. Det skriver Kulturministeriet i en udmelding.
Lovforslaget betyder også, at tech-giganter med onlinedelingsplatforme, fx YouTube, får ansvaret for indholdet på platformen og skal indgå aftaler med rettighedshaverne, hvis de vil vise videoer eller musik.
“Medierne spiller en central rolle i vores demokrati og sikrer, at den offentlige debat sker på et oplyst grundlag. Hvis medierne skal blive ved med at lave journalistik, så skal de selvfølgelig også betales for brugen af den. Nu giver vi medierne retten til at lave kollektive aftaler med tech-giganterne og kræve betaling for brugen af nyheder. Det er første skridt i regeringens intention om at regulere tech-giganterne”, fortæller Kulturminister Joy Mogensen, og hun fortsætter:
“Facebooks udelukkelse af nyhedsmedier i Australien viser, at der er behov for at styrke mediernes rettigheder og forhandlingsposition, så de kan forhandle kollektivt i stedet for at stå alene over for tech-giganterne. Regeringen indfører også regler, der betyder, at tjenester som YouTube skal betale til kunstnerne, når de bruger deres indhold. Det er et andet vigtigt skridt i reguleringen af tech-giganter”.
Lovforslaget fremsættes for Folketinget i morgen. De nye regler træder efter planen i kraft den 7. juni 2021.
|
Fakta Lovforslaget giver rettighedshaverne en ny udgiverrettighed, så de selv kan bestemme, hvem der må bruge indholdet. Medierne får mulighed for gå sammen og lave kollektive aftaler med bl.a. tech-giganter, så rettighedshaverne sikres betaling, når deres indhold bruges af tech-giganter. Det kaldes aftalelicenssystemet. Aftalelicensen medfører ikke tvang. Medier, som ikke ønsker at være en del af aftalen, kan vælge at stå uden for. Begge parter kan klage til Ophavsretslicensnævnet. De bestemmelser, som foreslås indført i ophavsretsloven i medfør af DSM-direktivet, omhandler onlinetjenesters ansvar og ikke privatpersoners ansvar. Lovforslaget tildeler en ret til presseudgiverne, som de kan gøre gældende over for tech-giganter. Det betyder i praksis, at en tech-gigant skal have samtykke fra en presseudgiver for at måtte anvende udgiverens materiale online. Der er dog undtagelser, hvormed der ikke behøves et samtykke. Det er fx stadig muligt at linke til artikler. Vurderingen af links er en konkret vurdering. Man vil forsat kunne lave helt almindelige links til artikler, uden at skulle have en tilladelse fra presseudgiveren. Altså links som leder fra én hjemmeside til en anden. Hvis man udformer linket på en måde, så det indeholder dele af den oprindelige artikel og tager værdi fra denne – og dermed gør det unødvendigt, at klikke sig ind på den oprindelige hjemmeside, kræver det en tilladelse og dermed betaling til mediet. Lovforslaget sikrer også, at tech-giganter som YouTube skal indgå aftale med rettighedshaverne, når brugerne uploader indhold med rettigheder til platformen. Herudover sikrer lovforslaget teknologi-neutralitet på videreudsendelsesområdet (videreudsendelse af radio og Tv – fx videreudsender YouSee DR-indhold) og dermed “level playing field”, således at der kan indgås aftale om videreudsendelse af streamingtjenester på samme måde, som man kan med radio- og TV i dag, og at rettighedshaverne kan indgå aftale og få betaling fra alle, som foretager videreudsendelse – uanset teknik. Kilde: Kulturministeriet |
