I de nordiske lande der deles flittigt ud af adgange til de abonnements-betalte streamingtjenester.
Forleden kom det frem at Netflix tester på en eller flere metoder, til at undgå at abonnenter deler deres adgang, i strid mod abonnementsbetingelserne.
En almindelig klausul i abonnementsbetingelserne til en streamingtjeneste er at abonnementet ikke må deles med nogen udenfor ens egen husstand. Med andre ord skal dem der bruger et login have samme adresse.
Nu sætter det svenske analysefirma Mediavision, der samler statistik og markedstal for den nordiske tele- og medie-industri, tal på hvor mange der deler abonnement.
Baseret på interviews og markedstal, der udgiver de kvartalsvis og årligt rapporter for Danmark, Norge, Sverige og Finland.
Når Mediavision ser på tværs af alle aldersgrupper, så svarer 40% af de adspurgte i deres undersøgelser, at de deler adgang til en abonnementsbetalt streamingtjeneste med nogen udenfor husstanden.
Den aldersgruppe der deler flere abonnementer er de 15-24 årige. Her er det hele 60% der deler deres abonnement med andre.
For Netflix specifikt så følger de gennemsnittet. Det også 40% af de nordiske forbrugere der deler et Netflix-abonnement med andre udenfor husstanden.