Over halvdelen af os streamer programmer og serier, som vi allerede har set tidligere, fremgår det af undersøgelse i ’Medieudviklingen 2020’ fra DR Medieforskning, der udkommer i næste uge.
Et af de mest velkendte eksempler er ’Matador’, hvor utallige igen og igen følger med i, hvordan det går i Korsbæk for Maude, Fede, Røde, Mads Skjern, grisehandleren og alle de andre. Og det med at streame noget, man kender i forvejen, frem for at få ’nye bekendtskaber’ og udforske nye serier og programmer, er faktisk slet ikke så usædvanligt.
Det fremgår af en undersøgelse, som DMA Research har gennemført for DR Medieforskning i sommeren 2020. Her svarede 1.003 personer på spørgsmål om deres streamingvaner, og tallene bliver offentliggjort i DR Medieforsknings rapport ’Medieudviklingen 2020’. Den udkommer på torsdag den 21. januar.
Af undersøgelsen fremgår det, at mere end hver anden danske streamer – eller 54 procent – svarer, at de ser serier og programmer, selvom de tidligere har set dem.
Det er alt fra ’Venner’ og ’Game of Thrones’ til ’Matador’ og ’Badehotellet’, der bliver streamet igen og igen. I undersøgelsen nævner streamerne og respondenterne flere end 60 forskellige serietitler, som de sætter på repeat. Så på trods af en bugnende buffet af brandvarme originaler – eller måske netop på grund af den – har størstedelen af streamingbrugere altså prøvet at sætte noget velkendt på, som de ved er godt. På den måde går den dyrebare tid i sofaen ikke til spilde, skriver medieforskerne Jakob Vikær Hansen og Eva Leth fra DR Medieforskning i ’Medieudviklingen 2020’.
Unge trykker mest på repeat
Zoomer man ind på, hvem der rent faktisk er mest glade for repeat-knappen, viser det sig, at jo yngre du er, jo mere sandsynligt er det, at du aktivt starter med at streame en genudsendelse.
Blandt de 15-24-årige er det hele 85 procent, der har streamet programmer, de havde set i forvejen.’Venner’ er favoritserien blandt de yngre, efterfulgt af ’Game of Thrones’, mens det for de ældre er hverdagen op til og under Anden Verdenskrig, der tåler gensyn hos de fleste – nemlig i ’Matador’ og ’Badehotellet’.
Streaming er for de fleste lig med hygge og afslapning. Derfor skal valget gerne være nemt at træffe og indholdet nemt at konsumere. Tjenesterne frister med nye, dyre serier og flotte trailere, men risikoen for at en ny serie enten kan være svær at komme ind i, ikke lige passer til humøret eller slet og ret er dårlig og spild af tid, er noget af det, der kan afholde streamere fra at vælge dem til. Nej, så er det nemmere at vælge en serie, hvor underholdningen er garanteret. Her er det især komfort og kvalitet, der er hovedårsagerne til, at mange streamer serier igen, noterer Jakob Vikær Hansen og Eva Leth i ’Medieudviklingen 2020’.
Kvalitet og aktualisering
De to medieforskere nævner også en ’reaktualisering’ og kvalitet som andre væsentlige grunde til, at streamerne kaster sig over et velkendt program eller en bekendt serie på ny.
– Aktualiseringen kan for eksempel være, at streamingtjenesten har smidt en serie på forsiden, at sæson 4 lige kan nås, inden sæson 5 får premiere, eller at en ven, et meme, eller et socialt medie minder dig om lige netop den scene, der gjorde dig hooked i første omgang, siger Jakob Vikær Hansen og Eva Leth.
Om kvalitet som en anden årsag til ’genvalg’, siger de:
– Første gang bliver du blæst bagover af historien, universet, og hvordan plottet samles til sidst. Anden gang tæller du, hvor mange steder, der bliver givet et hint til slutningen. Tredje gang opdager du replikker, biroller og sidehistorier, der understreger for dig, hvorfor lige nøjagtig denne serie er så god. Og fjerde gang skeler du måske ud af øjenkrogen for at sikre dig, at din nye kæreste reagerer som ønsket på plottwistet eller den unikke oneliner.
I ’Medieudviklingen 2020’ har Jakob Vikær Hansen og Eva Leth også sat sig til at regne på, hvad seertallet i grunden har været, hvis man lægger tallene for hver enkelt af de syv genudsendelser af ’Matador’ sammen med tallene på DRTV.
– Så ville seertallet efterhånden være 16 millioner. Og så har vi ikke talt DVD-bokse, VHS-bånd og lignende med, noterer de to medieforskere.
