På den virtuelle CES-udstilling vil LG Display fremvise et OLED display der er bøjeligt og med indbygget lyd.
Display-produktionen i LG konglomeratet, LG Display, benytter ofte årets første elektronikudstilling, CES, til at vise nyheder frem indenfor displays.
Der er ikke tale om færdige produkter, men prototyper af hvilken teknologi de kan levere. Senere kan disse displays dukke op i produkter der kan købes. Der kan godt gå et år fra denne type fremvisninger til vi ser produkter på hylderne der anvender teknologien.
LG Display plejer ikke at være en del af hovedudstillingen på CES, da produkter udstillet der skal være nogen der kommer på markedet. I stedet udstiller de i baglokaler per invitation.
I år bliver det anderledes, da den fysiske CES-udstilling er aflyst. I stedet vil CES blive afholdt virtuelt i dagene 11-14. januar.
48″ Bendable Cinematic Sound OLED
Det som LG Display vil fremvise i forbindelse med udstillingen er et display der kan bruges til både gaming og TV.
Det er et 48 tommer bøjeligt OLED display, med indbygget lyd og optimeret til gaming.
“Den papirtynde skærm kan bøjes og udfoldes med en krumningsradius på op til 1.000R, hvilket betyder, at den kan bøjes op til en radius på 1.000 mm uden at påvirke skærmens funktion”, fortæller LG Display i en udmelding.
De forestiller sig at skærmen kan benyttes som TV også. At den kan omstilles mellem at være flad til TV-brug og buet til gaming.
“Det kan derfor omdannes til en flad skærm, mens du ser tv og bruges som en buet skærm under spil. Den buede skærm giver en ensartet synsafstand fra midten af skærmen til kanten, hvilket optimerer den visuelle indlevelse, der er populær blandt gamere”, fortæller LG Display.
Via CSO-teknologien (Cinematic Sound OLED) kan displayet samtidig udgøre det for højttalere. Foran selve OLED-displayet sidder en 0,6 mm tynd film, og den kan bringes i bevægelse som en højttaler-membran., og generere lyden, så man slipper for eksterne højttalere. Ved at påvirke højre side og venstre side forskelligt kan CSO-displayet spille stereolyd.
Opløsning er ikke oplyst. Men da det normale 48″ OLED fra LG Display er 4K UHD opløsning, så det er vores gæt at dette også vil have den opløsning.
Optimeret til spil
OLED-displays som dette kan levere god gengivelse af sort og detaljer i de mørke områder. Displayet har en hurtig responstid på 0,1 ms, en opdateringsfrekvens på 120 Hz samt VRR-understøttelse (variabel frekvens) på mellem 40 Hz og til 120 Hz.
“LG Display’s 48-inch Bendable CSO display is optimized for gaming as it maximizes the use of advanced technology that produces another level in terms of providing an immersive experience. In other words, it offers the very best gaming environment to gamers”, fortæller Dr. Chang-ho Oh, Executive Vice President & chef for TV Business-enheden hos LG Display.
LG Display fremhæver også at OLED-teknologien udsender mindre blåt lys til rummet og er flimmerfri, hvilket også er med til at løfte oplevelsen hvis der tilbringes mange timer med gaming ved skærmen.
- Samsung vil lade smartphonen kalibrere TV’et
- Hvad med en ‘robutler’ til hjemmet?
- LG A1 bliver nye budget OLED TV
- LG gav os et glimt af en smartphone med rulleskærm
- TCL klar med nye TV med Mini-LED teknologi
- LG Display tilbyder 42 tommer OLED paneler i år
- Lenovos nye AR-briller kan simulere fem skærme på række
- LG OLED evo: Ny generation OLED kommer i G1-modellen
- Sony lancerer to nye højttalere med 360 Reality Audio
- CES 2021: LG lancerer webOS 6.0 og en ny Magic Remote