Sonos introducerer i dag en batteriløsning til Sonos Move, så højttalerens levetid kan forlænges ganske betragteligt.
Move er Sonos’ første batteridrevne smart-højttaler, som brugerne i høj grad har taget til sig pga. lyden og fleksibiliteten ved en transportabel højttaler. Batteriet i Sonos Move har en forventet levetid på minimum 900 opladninger, hvilket svarer til i omegnen af tre års intenst trådløs brug.
Men i stedet for at skifte hele højttaleren når batteriet ikke kan mere, har Sonos nu et batteriudskiftningskit klar. Sammen med kittet får man både batteri, nye skruer og alt det værktøj der skal til for at udskifte batteriet på sin Sonos Move.
Kittet fås i både hvid og sort variant.
“Som led i Sonos’ bestræbelser på lave produkter, der fungerer optimalt i lang tid, er den nye udskiftelige batteriløsning udviklet, så man kan få glæde af sin Move i årevis frem.”, fortæller Sonos Nordic i en mail til recordere.dk
Pris og levering
Batteripakken leveres med det, der skal til for at udskifte sit batteri: ekstra batteri, værktøj og nye skruer. Pakken kan købes på https://www.sonos.com/da- dk/home og koster 599 kroner inkl. moms.
Annonce: