Forside * Featured

Her er Philips nye 8-serie OLED TV

-

De nye modeller i Philips OLED 8-serie (806/856) kommer i størrelser mellem 48-77 tommer.

8-serien af Philips OLED TV udvides i år med en stor 77 tommer udgave. Der er to modelserier hvor størrelserne vil blive:

Annonce:
  • Model 806: 48”,55”, 65” og 77”
  • Model 856: 55” og 65”

Blandt nyhederne i år er at de TV får Philips 5. generation P5-billedprocessor med AI (kunstig intelligens) der optimerer billedgengivelsen og har fået en ny feature der genkender film.

Den nye ‘Film Detection’-funktion arbejder også sammen med lyssensorer, så kontrasten i SD- og HDR-indhold kan tilpasses det omgivende lys i rummet.

Begge modelserier understøtter HDR via HLG, HDR10 og HDR10+ – og som noget nyt understøtter de også HDR10+ Adaptive, som kombinerer dynamiske metadata fra HDR10+ med information om det omgivende lys i rummet, så lysstyrken på skærmen optimeres klip-for-klip.

De nye TV kommer med Philips egen anti-burn-in-teknologi, som er udviklet til at beskytte OLED-skærme. Anti-burn-in-teknologien bruger en avanceret løsning til at genkende logoer (typisk TV-stationens). Skærmen er delt op i et net af zoner, så kun området med logoet bearbejdes.

Designet er et tyndt, rammefrit design med en metalramme. Philips fortæller at rammen er så tynd, at det opleves som en usynlig overgang fra tv-billede til det 4-siders Ambilight-belysning på bag TV’et.

 

 

OLED806 kommer med metalfod (billedet ovenfor) mens OLED856 leveres med en V-formet fod i mørkt krom. Begge fødder er i et minimalistisk design, hvor det næsten kommer til at virke som at TV-skærmen svæver over bordpladen.

De nye TV kommer med HDMI 2.1, har e-Arc og variabel frekvens (VRR) i 4K fra 40Hz til 120Hz, og i år er der mulighed for ‘Auto Game’-mode hvor TV’et automatisk kan omstille sig til spil med bl.a. lav latency.

Lyden på disse modeller er stereo med subwoofer (2.1) med 50W effekt. Bassen leveres af en frontvendt triple ring bas-enhed suppleret med fire passive enheder.

Philips OLED806 og OLED856 understøtter også DTS Play-Fi, der er multirumslyd med mulighed for hi-res kvalitet.

Ombord er også seneste Android 10 TV OS. Her bliver der mulighed for at styre TV’et via stemmen gennem Google Assistant.

Begge TV kommer med Philips luksusfjernbetjening: Den har baggrundsbelyste taster, metalfinish samt sider og bagside beklædt med bæredygtigt læder fra det skotske læderfirma Muirhead.

Philips OLED806 og OLED856 lanceres i 2. kvartal 2021

 

Philips OLED806 galleri

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.